Når jeg hører professionelles og andre folks syn på mænd af udenlandsk herkomst, tænker de generelt:
Manden er familiens overhoved og bestemmer over kone og børn.
Manden tager ikke del i opgaverne i hjemmet.

Jeg kan selv have samme opfattelse. Uden at generalisere bygger vores syn på mændene på forudfattede meninger og fordomme. I konkrete situationer som forældresamarbejde eller andre samarbejdsrelationer viser nogle mænd en holdning, som vi ikke finder okay, og vi bedømmer ofte disse mænd ud fra vores værdier og normer.

Vi er alle overbeviste om, at vores værdier er de rigtige, så når mændene ikke retter sig efter, hvad vi synes, der er godt for dem, sætter vi disse mænd i bås.Vores holdninger og handlinger bygger på et værdisæt. Her må vi ikke overse, at vores værdier kan være i konflikt med værdier hos mænd af anden etnisk oprindelse, selvom mange af disse mænd faktisk i konkrete handlinger viser, at de står for det samme som os, fx respekt, anerkendelse, dialog, omsorg for deres syge partner og tagen hånd om opgaver i familien.

Overfladisk viden

Hvorfra har vi vores syn på disse mænd? Uden at generalisere mener jeg, at vi bygger på en overfladisk viden fra samarbejdsrelationer eller møder med familier i pædagogiske institutioner. Vi har ikke nok viden til at ‘dømme’ eller ‘sætte mænd i bås’.

For at få fyldestgørende viden om disse mænd og deres værdisæt viser min terapeutiske erfaring, at vi skal kende dem godt og opleve mændene i forskellige familierelationer. Det vil give os ny viden, som kan give os et anderledes syn på disse mænd.

I mit terapeutiske familiearbejde arbejder jeg længe sammen med forældrene, og mit arbejde foregår primært hjemme hos familierne. På den måde kan jeg se og opleve hvert familiemedlems handlemønster og forhold til hinanden. Ikke mindst oplever jeg en interessant udvikling, hvor kvinderne både hjemme og uden for hjemmet står stærkere end mændene.

I eget tempo

Under en familiebehandling hos en familie, hvor konen har alvorlige psykiske lidelser, havde jeg en interessant oplevelse. Familien er, hvad vi kalder første generation, men manden udviste enorm omsorg over for sin kone. Han havde overtaget samtlige huslige funktioner og omsorgen over for deres børn.
Det gav mig stof til eftertanke om, at hverken jeg eller andre skal dømme eller sætte disse mænd i bås. I relationen med familien skal vi forsøge at undersøge deres handlemønstre og værdier, så vi kan få tilstrækkelig viden om disse mænd. Mit eget svar på mit debatindlægs spørgsmål er: ‘Nej, vi ved ikke nok om mænd af anden etnisk oprindelse’. Selv om jeg selv har anden etnisk baggrund, ved hverken jeg eller andre professionelle nok.

Porten til viden om disse mænd og familier er at samarbejde og forstå, at mændene og deres vilkår ændrer sig på alle ledder og kanter. De forsøger at tilpasse sig familiens og de unges behov og udvikler sig i takt med deres vilkår. Men udviklingen skal ske i deres tempo, ikke i mit eller andres.