Undersøgelsen sættes i gang af kommunens børn og familie-gruppe eller socialcenteret for børn under 18 år, hvor der er bekymring i forhold til børnene, fx en underretning fra en faggruppe, der har med børn at gøre. Det kan også være forældrene selv, der ønsker støtte til deres børn.

Undersøgelsens fokuspunkter

Undersøgelsens formål er i virkeligheden i overensstemmelse med familiens ønsker om det bedste for børnenes trivsel personligt, socialt og fagligt samt trivsel i relation til familien. I undersøgelsen er fokus bl.a. på følgende, inspireret af Integrated Childrens System:

• Forældrekompetencer.
• Familieforhold – familie og omgivelser.
• Barnets udviklingsmæssige behov.

I undersøgelsen ses bredt og dybt på nogle af de nævnte områder for systematisk at samle erfaring i forhold til hvert enkelt punkt. På baggrund af den indsamlede viden og erfaring vil de kommunale myndigheder igangsætte nødvendige foranstaltninger i forhold til det enkelte barns behov.

Mit mangeårige samarbejde med børn og familie-grupper, socialcentre og familierådgivere, der står for undersøgelserne, får mig bl.a. til at pege på disse områder:

• At støtte barnet/den unge til at blive i lokalområdet via en støttekontaktperson og/eller familiebehandling til forældrene.
• At barnet skal have støtte i forhold til sin personlige udvikling, det kan være psykologisk eller familiebehandling.
• At barnet/den unge henvises til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning.
• At forældrene får professionel råd og vejledning, så de kan støtte deres børn.
• At anbringe barnet/den unge, hvis det vurderes, at der ikke er mulighed for støtte.

Familien er bange for § 20-undersøgelsen

Jeg oplever en del familier, der på ingen måde vil acceptere undersøgelsen. Begrundelserne fra disse familier har slående mange lighedspunkter:

”Hvad har kommunen i gang… tror de, at vi er dårlige forældre… tror de ikke, vi selv kan passe vores børn… kommunen er ude på at flytte vores børn…”

Især nogle indvandrer- og flygtningefamilier har stærk modstand mod kommunens undersøgelser, men min erfaring som familiebehandler og samarbejdet med familierådgiveren viser, at det kan lykkes at lave en § 50- undersøgelse efter dialog med familien gennem et stykke tid, hvor man arbejder med deres modstand og fokuserer på, hvad kommunen vil med deres børn.

Her skal det siges, at hvis forældrene ikke vil skrive under på samtykkeerklæringen for § 50-undersøgelsen, kan den kommunale myndighed på grund af fx aktuelle underretninger gennemføre undersøgelsen uden forældrenes samtykke. Forældrene skal gøres bekendt med den mulighed.

Det interessante er, at for nogle af de familier, der gjorde modstand og ikke ville give samtykke, men hvor undersøgelsen alligevel blev gennemført og viste, at børn og forældre skulle have professionel støtte i lokalområdet, har jeg tit fået følgende reaktion fra forældrene:

”… puha… vi var meget bange for, hvad kommunen kunne finde på… men de fortalte om undersøgelsens resultat… vi kan godt se, at de vil støtte os og vores børn, og vi vil gerne have professionel støtte…”

Undersøgelsen kan dog også pege på, at det ikke er muligt med støtte i lokalområdet, men at der kræves anbringelse uden for hjemmet. I de tilfælde er reaktionen fra især indvandrer- og flygtningefamilier således:

”… det vil vi på ingen måde acceptere… der er ikke noget i vejen med vores barn … hvad skal vi sige til vores familie, når de spørger efter vores barn …?”

Jeg har samarbejdet tæt med kommunernes børn og familie-grupper omkring familierne for at skabe den nødvendige bevidsthed om, hvad kommunen vil. Efter intensivt familiebehandlingsarbejde viser erfaringen, at en stor del disse familier når til den erkendelse, at de vil samarbejde med kommunen.

Kendetegn ved gennemførelse af § 20-undersøgelse og samarbejde

• Kulturelt kendskab til familien, fx deres handle- og reaktionsmønster.
• At i dialog med familien være bevidst om, hvordan man formidler sit budskab. Hvis familien ikke kan tilstrækkeligt dansk, bruges professionel tolk.
• Give familien tid og bruge en medarbejder, som har kendskab til familiens kultur og behandlingsarbejdet for at motivere familien til undersøgelsen.
• Dialog med forældrene, hvor man ikke kun ser på negative sider, men se og ofte nævne deres positive forældrekompetencer.
• At være tydelig omkring undersøgelsens og støttens mål, og hvad det vil betyde for deres barn.
• At manglende samarbejde har konsekvenser for deres børns trivsel osv.