Sproget er grunden til mit jeg

Bragt i Weekend-avisen (28/12/2001)

Endnu engang, og senest ved valget den 20. november i år, handlede de fleste politiske partiers valgprogrammer næsten ikke om andet end indvandrere og flygtninge.

Selv om jeg på det faglige og politiske plan forsøger at følge udviklingen, både lokalt og på landsplan, kommer det bag på mig, at en stor del politikere gang på gang i forbindelse med valg lover, at de vil gøre noget i forhold til indvandreres og flygtninges integration.

Det vi ser lige nu er, at lige så snart VK- regeringen tog den politiske magt, kom de frem med, at de vil afskaffe kommunernes pligt til at tilbyde indvandrer- og flygtningebørn modersmålsundervisning. Det ville være mere forståeligt for mig, hvis VK- partierne i forbindelse med deres valgkamp sagde, at de vil assimilere indvandrere og flygtninge – dvs. gøre dem til “danskere”.

Så ville jeg bedre kunne forstå deres politiske udmeldinger, fx omkring afskaffelsen af kommunernes pligt om tilbud af modersmålsundervisning. I dette indlæg vil jeg udfra mit pædagogiske arbejde med socialt udstødte drenges integrationsvanskeligheder give mit bud på vigtigheden af modersmålet og dets betydning for deres integration her i landet.

Jeg vil starte med et citat fra bogen: “Minoritet, sprog og racisme” skrevet af Tove Skutnabb-Kangas, som meget klart siger: “Modersmålet er vores rødder, modersmålet er nøglen til vort jeg”. Antti Jalava siger det sådan: “Det er mit finske sprog, der er min hud, min luft, mit snefald, min vrede og min sorg, det er i det sprog, jeg læger mine dybeste sår, og det er der, jeg planter og former mine dybeste følelser.

Mit finske sprog er selve oprindelsen og grunden til mit jeg”. Jeg, og forhåbentligt også politikere og ikke mindst almindelige mennesker kan se, hvor meget modersmålet betyder for børns trivsel og integration. For mig er modersmålet et af midlerne til dette.

Via tilegnelsen af deres oprindelige sprog, kommer de til at kende deres rødder, og jeg mener helt klart, at mennesker, der kender disse, vil have nemmere ved at forholde sig til andre kulturer, fx den danske. Jeg er bekymret for, at undervisningsminister Ulla Tørnæs i TV 2′s debatprogram lørdag den 8. december 2001 gav udtryk for at ville arbejde på en lovgivning, hvor kommunerne i fremtiden ikke er forpligtede til at tilbyde modersmålsundervisning.

I udsendelsen blev ministeren ved med at sige, at der ikke er videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer modersmålet og dets betydning for tilegnelse af det danske (eller andet) sprog. Her tillader jeg mig at henvise til de kendte danske sprogforskere, professor Anne Holmen og lektor J. Normann Jørgensens bog “Tosprogede børn i Danmark”.

Den videnskabelige dokumentation ministeren efterlyser omkring modersmålet og dets betydning for børns sproglige, kulturelle og personlige kompetencer findes her! Konsekvensen af den politiske melding om afskaffelse af modersmålsundervisningen i folkeskolen, kan være med til, at en del af vores indvandrere/flygtninge vil flytte deres børn til private – fx muslimske – skoler.

Det vil efter min mening være et tilbageslag i forbindelse med børns socialisering i det danske samfund. Den pædagogiske linie i disse skoler kører efter et autoritært princip, som er med til at undertrykke selvstændigheden hos børn. At blive selvstændig er et væsentligt element i børns socialisering. Og netop folkeskolen kan bidrage til børnenes tilegnelse af dette.

En case

Jeg vil afslutte mit indlæg med et konkret eksempel på mit arbejde med en indvandrer dreng på 13 år. Han blev smidt ud af folkeskolen og blev placeret på en specialskole. Da han kunne ikke fungere i en normal skole, på grund af uhensigtsmæssig adfærd, samarbejdede eksperter med familien for at finde ud af, hvordan han kunne blive en del af den lokale folkeskole. Det endte med, at eksperterne stemplede drengen som hjerneskadet, og som følge heraf blev han anbragt på specialskolen.

Da jeg og mine medarbejdere kom til at arbejde med ham, viste det sig, at ej heller vi umiddelbart kunne løse problemet med hans svære adfærdsproblemer. Men vi havde nogle intensive samtaler med familien. Under en af disse samtaler sagde forældrene, at de havde haft en voldsom konflikt med deres søn siden vi sidst var hos familien.

Da forældrene fremlagde problemerne i detaljer viste det sig, at konflikten i den konkrete situation udsprang af drengens manglende beherskelse af sit modersmål. Det sås især tydeligt ved familiebesøg. Da han ikke kunne sit modersmål, skulle en af forældrene oversætte, når hans tante eller onkel sagde noget til ham. Forældrene holdt op med at oversætte kort efter at gæsterne var kommet, og drengen gik ind i sit soveværelse, og lige så snart gæsterne var gået, gik han fuldstændig amok, dvs. smadrede sit soveværelse.

Det interessante ved denne historie er, at drengen blev stillet alle mulige diagnoser af eksperter. Men både for ham og mange andre drenge er det væsentligste problem, at de ikke kan give udtryk for deres følelser på deres eget modersmål overfor deres forældre og søskende. Og når de ikke kan udtrykke deres sorg, glæde og frustrationer osv. er det klart, at vi i fremtiden kommer til se en del vrede og aggressive unge rundt omkring. Det skal ikke opfattes sådan, at jeg siger, at modersmål er det eneste problem de drenge jeg arbejder med, har.

Men modersmål er væsentligt for os. Det er fundamentet for, at mennesket udvikler sig og kan tilegne sig nye sprog, fx dansk. For så vidt angår drengen, rådede jeg forældrene til, at se på muligheden for, at mindst een af dem kunne afsætte tid til at rejse en periode, således at han kunne finde sine rødder. Det lykkedes for forældrene at rejse til deres oprindelsesland, og da de kom tilbage kunne jeg se, at der var ro omkring drengen og på dette fundament arbejdede vi med familien for at hjælpe drengen på rette vej.

Nøglen til integration er efter min mening gensidig anerkendelse, dialog og mulighed for, at hvert enkelt individ får lov til at udvikle personlige, kulturelle, sociale og samfundsmæssige kompetencer for at føle sig som en del af samfundet, både i lokalsamfundet, i det land individet bor og globalt. Disse sidste ord er en udfordring til alle, men ikke mindst til den nyvalgte VK- regering og mig selv, således at vi kan være med til løfte opgaven: Indvandrere og flygtninges integration!

Share Button
Posted in:

Kontakt mig

Har I brug for en erfaren konsulent med speciale i udsatte familier, en engageret supervisor eller en inspirerende foredragsholder?
KONTAKT MIG og hør, hvad jeg kan gøre for jer
About the Author

Ahmet Demir

Jeg har 30 års erfaring med udsatte børn, unge og familier og særligt kendskab til etniske minoriteter. Mine ydelser er rettet mod, kommuner, skoler og institutioner, privatpersoner. Jeg tilbyder terapi, konflikthåndtering, konsulentbistand, supervision, mentorordninger, foredrag og kurser skræddersyet alt efter behov.

Skriv et svar