Jeg har lyst til at dele en oplevelse med jer læsere. I fredags var jeg i kirke for at deltage i en af mine betydningsfulde danske venners begravelse. I den forbindelse oplevede jeg endnu en gang, at jeg kom i kontakt med bl.a. følgende følelser:

  •  Sorg
  •  Savn
  • Meningen med livet

Når man mister sine kære og siger farvel til livet i de sidste minutter, vil jeg tro, at både pårørende og venner til den afdøde kommer i kontakt med mange følelser, uanset hvilken nation, kultur eller religion man tilhører. Jeg kommer selv i kontakt med en hel masse følelser. Da jeg fx sad i kirken, kom jeg i kontakt med alle de gode oplevelser med min ven, som var folkets mand, fordi han var talerør for den svage gruppe i samfundet. I alle de 30 år jeg nåede at kende min ven, talte han i sit politiske arbejde de svage gruppers sag. Mens der blev holdt tale i kirken, kiggede jeg på kisten og menneskemængden og kom i kontakt med mine egne følelser, fra da jeg for 18 måneder siden mistede min 24-årige, kære svigerdatter og 18 måneder gamle barnebarn i en trafikulykke. Mine elskede lå også i en hvid kiste. Efter at jeg mistede min kære svigerdatter og barnebarn, har jeg især lært, at vi mennesker eksisterer i nuet og skal give os tid til at være nærværende over for vores kære og medmennesker på godt og ondt. Jeg vil tro, at det er den bedste lindring for sorg og savn. Dvs. at den tid vi har sammen på godt og ondt, men selvfølgelig mest på godt, er noget som kan lindre min smerte over tabet af mine kære. Min tid sammen med andre, ikke mindst familie og venner, kan generelt siges at være meningsfuld for mig. Jeg vil selv forsøge, og jeg er sikker på, at I, som har vist interesse for min refleksion, allerede gør det. Men jeg håber, vi alle sammen vil gøre endnu mere for at vise nærvær for vores kære og andre medmennesker.

Tilbage til Jeg tilbyder

Tilbage til “Blog”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X