Jeg skal i dag deltage i et telefoninterview på radio24syv. Debatten handler om, hvordan man bryder den sociale arv blandt flygtninge. En af de andre debattører er Pia Kjærsgaard, værdiordfører for Dansk Folkeparti.

I Information 31. maj, Politiken 1. juni og Jyllands-Posten 31. maj er der bragt interviews med nogle flygtninge. I Politiken blev to fædre interviewet i en artikel med overskriften ”Nydanske forældre: Vi har begået alt for mange fejl”, hvilket fik mig til at læse den med stor interesse.

Jeg kan i kraft af mine mange års familiearbejde med bl.a. flygtningefamilier genkende det, de to fædre siger i interviewet. De indrømmer åbent, at forældre har svigtet deres børn, og ønsker, at fejlene ikke gentager sig i den kommende generation.

Mit bud på at bryde den sociale arv

Jeg er overbevist om, at den sociale arv også kan brydes hos flygtningefamilier, selv om nogen har haft traumatiserende oplevelser i deres oprindelige land. Efter min mening kræver det noget af både flygtningene selv og af det danske samfund, fx:

• At behandle den enkelte og familien for de traumer, de har været udsat for.
• At myndighederne helt fra starten undersøger forældrenes skolebaggrund og uddannelsesniveau for at planlægge deres kompetenceudvikling.
• At der i danskundervisningen eller i sammenhæng med denne undervises i samfundsforhold og spilleregler på et niveau, de kan følge og forstå.
• At støtte og skabe mulighed for dem, der er arbejdsdygtige, så de kan tilrettelægge uddannelse på egne præmisser og kombinere uddannelse og praktik.
• At børneinstitutioner og skoler forbereder sig på at tage imod flygtningebørn. Her fokuseres på medarbejdernes kompetencer i forhold til flygtninge og traumer.
• At have sociale, kulturelle, arbejds- og uddannelsesmæssige mentorer til at støtte forældrene og den øvrige familie.

Gå til forældrene

En del flygtninge kan afvæbne samfundets krav på grund af traumer og helbred. De kan blive passive samfundsborgere og bruge religionen som forklaring på deres dagligdags problemer.

I min familiebehandling gør jeg meget ud af at stoppe forældrene, så snart de begynder på begrundelser/ undskyldninger for ikke at leve op til deres ansvar. I stedet forsøger jeg at gøre dem opmærksomme på deres børns og unges behov, og ikke mindst hvilke konsekvenser det kan have, når forældre ikke lever op til deres forældreansvar. Fx illustrerer jeg det med konkrete cases, hvor deres unge havner i kriminelle miljøer, sælger stoffer og lever med massive personlige og familiemæssige problemer uden uddannelse og arbejde.

En del af disse flygtningefamilier kan efter tæt og massiv støtte fra mig og andre fagfolk tage ansvar, være forældre samt støtte og imødekomme deres børns og unges behov.

Flygtningeforældre har brug for kontinuerlig støtte

De mest traumatiserede flygtningeforældre har svært ved at leve op til deres forældreansvar. Det vil jeg afslutningsvis illustrere med en case.

Jeg er ansat af de sociale myndigheder som familiebehandler med fokus på børnenes trivsel i hjemmet, på skolen og i fritiden. Efter at jeg har skabt tillid og tryghed, kommer forældrene selv til den erkendelse, at deres livserfaring ikke slår til i det danske samfund. De er enormt samarbejdsvillige og spørger om mange ting, fx børneopdragelse, uddannelsesmuligheder, kulturelle spilleregler, lovgivning osv. Mit tætte samarbejde med dem medvirker til, at deres voksne søn, som havde svært ved at komme i gang med en uddannelse, begynder på en social og sundhedsuddannelse. Både han selv og forældrene er enormt glade for det.

Nøglerne til motivationen for at bryde den sociale arv var bl.a. følgende:

• At familien kunne se mig som en af deres landsmænd. Min uddannelse gjorde mig til forbillede: ”Jeg vil have, at mine børn bliver lige som dig, det håber jeg…” ”Jeg vil arbejde på at blive ligesom onkel Ahmet (mig) og være pædagog og hjælpe andre familier, børn og unge …”
• At jeg som ansat af de sociale myndigheder kunne trække på forskellige faggrupper for at støtte familien.
• At jeg via min tætte relation til hele familien ud fra konkrete situationer kunne justere deres handlinger og kræve noget af dem uden at lade dem løbe om hjørner med mig.
• At tydeliggøre fremtiden samt samfundets krav og forventninger til dem.