På det sidste har vi på landsplan været vidne til skyderier af skræmmende karakter. Der bliver brugt skydevåben men også knive blandt grupper af børn og unge, samt unge voksne. Dette kan på ingen måde accepteres.
De, som er involveret i gadevold og griber til at bruge skydevåben, skal naturligvis have deres straf, men disse personer er jo ikke født som voldsmænd eller forbrydere. Jeg mener, at forældrene og sikkert også vi professionelle må tage noget af ansvaret for, at de har udviklet sig i denne retning. Og jeg har svært ved at tro på, at straf hjælper på disse unge mennesker. Jeg tror generelt ikke på straf som en løsning. Men de er nået dertil, hvor de skal mærke, at der er en konsekvens af deres handlinger.
Efter min mening har børn og unge, som kan finde på at bruge sådanne episoder, som forbilledlig adfærd, behov for, at der er nogen, der reagerer på dem og deres familiers situation og hjælper dem med at finde og fokusere på deres positive sider. Men når jeg ser en sådan udvikling i gadevolden med skyderier til følge, vil jeg kraftigt anbefale at vi hellere handler i dag end i morgen. Jeg synes en sådan handlen skal indebæreOmfattende forebyggende arbejde blandt udsatte grupper af børn og unge.
Tidlig og effektiv indsats blandt børn og unge, der mistrives i pædagogiske institutioner og familien.
Professionelle, der har kontakt til denne gruppe af børn og unge og deres forældre skal have specielle faglige forudsætninger, dvs skal være klædt på til at komme i dialog med til disse familiers med hensyn til også at forstå de kulturelle reaktionsmønstre. De skal kunne sikre at forældrene bliver aktive samarbejdsparter omkring en løsning. Det må ikke kun blive en arbejdsopgave for professionelle og det, de unge ofte savner, er netop en reel kontakt til og interesse fra forældrene.
Afslutningsvist vil jeg sige, at jeg har positive erfaringer med sådant forebyggende forældresamarbejde. Tværfagligt samarbejde omkring familier kan medvirke til at forebygge, at børn og unge havner i det kriminelle miljø. Derfor opfordrer jeg til, at familier, skoler, socialforvaltninger og professionelle i samarbejde tager fat på problemerne så snart de dukker op, så de kommende børn og unge, der kan være på vej til at komme på kant med loven, eller har forkærlighed for det kriminelle miljø, bliver stoppet før de når så langt.
Jeg er af den overbevisning, at også disse børn og unge har positive potentialer, og det handler om at vi, som møder de unge, sammen skal gå hånd i hånd for at få gjort dem til aktive samfundsborgere.
Arbejdsopgaven er, at finde potentialerne frem, at støtte opbygningen af selvværd og selvtillid og dernæst inddrage den enkelte i et ansvarligt ungdoms- og voksenliv. Jeg er optimist. Jeg ser fortsat mange positive potentialer – også hos gruppen af udsatte unge. Hvis der gribes ind i tide, behøver de ikke kun at have valget, at havne i kløerne på de mest kriminelle.
