Du respekterer os ikke

Bragt i Folkeskolen (29/01/2003)

Jeg bliver ofte spurgt – hovedsageligt af kvindelige lærere og andre kvindelige professionelle – om, hvad det er, der gør at etniske unge, især drenge ikke respekterer dem. De professionelle forklarer det ofte med, at det må have noget med deres kulturelle baggrund at gøre. Det mener jeg ikke det har.

I de unges oprindelsesland, hvor der er kvindelige undervisere eller pædagoger, har jeg oplevet, at både drenge og mænd har respekt for dem. Dog vil jeg nuancere denne respekt; jeg tror det primært er fordi kvinder repræsenterer en skole eller anden pædagogisk institution, og i de unges og forældrenes øjne har disse institutioner stor autoritet. Dvs. at de unge har respekt for autoriteter.

Skal man være sorthåret før de respekterer os?

Nej, jeg mener ikke, at den professionelle skal være etnisk før han eller hun nyder respekt fra de unge. Jeg er selv sorthåret, men det er ikke ensbetydende med, at forældre og unge mennesker pr. automatik respekterer mig. Nej, mit møde med disse unge viser ofte, at de på alle mulige måder forsøger at finde min grænse. Jeg udelukker ikke, at mine danske kvindelige kollegaer kommer på overarbejde i deres møde med etniske unge mht. grænser.

Hvad skal der til for at nyde respekt?

Jeg er af den overbevisning, at den professionelle allerede ved første møde med etniske unge og forældre skal reagere med det samme, hvis deres egne grænser overskrides eller de mødes med despekt. Det kan godt være, at nogle mener, at de allerede gør det, men min påstand er, at deres reaktion ikke er tydelig nok. Der skal reageres både verbalt og nonverbalt, og reaktionen skal være ægte.

Det vil få den unge og forældrene til at tænke sig om i forhold til enkelte kvindelige professionelle. Jeg vil slutte med et eksempel på, hvad jeg mener med en ægte reaktion overfor unge, der ikke viser respekt: En sommerdag i forbindelse med mit arbejde som leder af Blæksprutten (et socialpædagogisk projekt) opførte nogle drenge sig uhensigtsmæssigt overfor os professionelle og nogle andre unge. De smed sten ind i haven, fordi de var blevet bedt om at forlade projektet.

Vi samlede de sten, der blev kastet af de unge, og jeg opsøgte deres forældre. I den forbindelse er sprogbruget meget vigtigt. Da forældrene tog telefonen var mine første ord, efter at jeg havde præsenteret mig, at deres drenge dagen før havde forsøgt at slå nogle mennesker ihjel. Ordene slå ihjel var med til at forældrene blev lammede, og de spurgte, hvordan det var sket. Jeg svarede at det var med sten og bad forældrene om et møde med dem og deres sønner.

De kom med forskellige forklaringer på, at de ikke kunne møde samme dag, men jeg gik så langt som til at sige, at hvis de ikke havde tid til et møde samme dag, ville jeg komme hjem til dem, og jeg lagde heller ikke skjul på, at jeg var sur over deres drenges opførsel.

Handling i forhold til de respektløse unge

Det lykkedes for mig at få et møde med forældrene og deres drenge den samme dag. Jeg viste klart og tydeligt overfor drengene, at jeg var gal på dem. Det interessante er, at siden den dag, har drengene vist respekt og er ikke gået til yderligheder, når vi har bedt dem om fx at forlade projektet.

Afslutningsvis mener jeg, at de professionelle i konfliktsituationer skal reagere ægte, uden at tænke på, om ledelse eller kollegaer stempler dem som racister. Med ægtheden mener jeg, at vi kan komme langt.

Det skal dog ikke forstås på den måde, at det er den eneste måde at sætte sig i respekt på. Jeg mener, at vores personlighed, psykiske overskud og faglighed desuden er grundmidler til at sætte sig i respekt overfor disse unge. Det er også det at give en hjælpende hånd til disse unge, så de kan socialisere sig i gruppen eller klassen.

Share Button
Posted in:

Kontakt mig

Har I brug for en erfaren konsulent med speciale i udsatte familier, en engageret supervisor eller en inspirerende foredragsholder?
KONTAKT MIG og hør, hvad jeg kan gøre for jer
About the Author

Ahmet Demir

Jeg har 30 års erfaring med udsatte børn, unge og familier og særligt kendskab til etniske minoriteter. Mine ydelser er rettet mod, kommuner, skoler og institutioner, privatpersoner. Jeg tilbyder terapi, konflikthåndtering, konsulentbistand, supervision, mentorordninger, foredrag og kurser skræddersyet alt efter behov.

Skriv et svar