På det seneste har vi i medierne læst om og været vidner til pigebanders grove handlinger. Det giver stof til eftertanke om, hvad der sker for pigerne. Disse grove handlinger får for eksempel fagfolk og andre myndigheder til at finde ud af, hvordan man skal tackle pigerne.
Jeg har arbejdet med unge, som har været på kanten af loven, voldelige unge og ikke mindst marginaliserede unge. Når jeg kigger på pigebandernes handlemønstre, kan jeg se fællestræk mellem drenge- og pigebander. Der findes både viden og erfaring, når det gælder årsagen til, at vi har disse voldelige unge.
I forhold til pigebanderne synes jeg, at der mangler, at man på et tidligt tidspunkt samarbejder på tværs af forskellige faggrupper omkring de unge og inddrager forældrene i det professionelle arbejde.
Når man på denne måde forsøger at forebygge de grove tendenser, kan vi se, at grunden til volden kan være mange ting. Mine erfaringer siger, at pige- og drengebander ikke behøves at komme fra ghettoer eller økonomisk, socialt eller arbejdsmæssigt dårligt stillede familier. De kan lige så godt komme fra velhavende familier.
Fælles kendetegn for de unges problemer er blandt andet, at en del af dem er omsorgssvigtede unge. Nogen har svært ved på det sociale og faglige plan at leve op til de forventninger, der for eksempel er blevet stillet i folkeskolen og andre pædagogiske institutioner. Mit bud er, at vi skal være meget tidligt på banen i forhold til pigerne og deres netværk og styrke det tværfaglige samarbejde. De unge skal efter min mening konfronteres med de andre unge, det gik ud over, og der skal være markante og tydelige voksne til at arbejde med disse pige og få dem resocialiseret.
