Overskriften på mit debatindlæg kan få læserne til at misforstå eller opfatte indlægget som om jeg eller etniske grupper her i landet bliver misbrugt. Svaret er i ordets bogstaveligste forstand “nej”.
Men i politisk forstand “ja”. Under valgkampen er det lige før, at indvandrere og flygtninge (indv – flygt.) er det eneste emne samtlige politikere taler om. Fx var der den 1. november på DR1 to timers politisk debat med samtlige politiske partiers repræsentanter. Jeg fulgte debatten med stor interesse, og også for at finde ud af, hvad de forskellige politiske partier mener omkring de tre valg vi skal have.
Med undtagelse af Kristelig Folkeparti, SF og Enhedslisten beklager jeg dybt de øvrige politikeres primære fokusering på indv og flygt. Selvfølgelig skal dette emne debatteres – fx gruppens sociale integration. De politiske repræsentanters debat fik mig til tænke over, om indv./flygt. er det eneste problem vi har i Danmark.
Nej! Men problemet er, at de politiske partier slås om magten. Efter min vurdering vælger de bevidst at fokusere på indv. /flygt. for enten at fastholde deres magtposition eller for at opnå magt. Jeg tager dybt afstand fra den måde politikerne behandler indv./flygt. på. Den måde politikerne debatterer på, bekymrer mig. Jeg er bange for, at det kan få alvorlige konsekvenser for gruppens sociale integration.
Debattens signal er ikke til at tage fejl af – de fleste partier ser indv./flygt.s nuværende og fremtidige situation i landet som et problem for det danske samfund. Vi kan allerede nu se resultatet af denne problemfokusering. Socialdemokratiet og højrefløjen er i skarp konkurrence med hinanden om, hvilket parti der kommer først med “stop for familiesammenføring”.
Jeg synes, at problematikken omkring familiesammenføring er enorm kompleks, og jeg har svært ved se det positive i lovgivning omkring menneskets følelser. Jeg opfatter det sådan, at den politiske debat netop handler om, at politikerne via lovgivning, vil være med til at bestemme, hvem de unge skal gifte sig med. Jeg er ikke bekymet for det indv./ flygt-grupper, som vælger eller motiverer deres unge til at gifte sig med et af deres familiemedlemmer fra oprindelseslandet.
I tidens løb vil det ændre sig til, at de unge vælger at finde sin partner her i landet. Denne tendens er allerede i gang. Jeg kan tydeligt se, at forældre, belært af deres egne erfaringer omkring tvang eller overtalelse i forbindelse med giftermål, godt kan se, at det har nogle alvorlige menneskelige konsekvenser – både for de unge og for deres familier. På grund af, at de er opvoksede i to forskellige kulturer, så “eksploderer” det hele, når de skal leve sammen her i landet.
Kort tid efter samværets begyndelse her, kan smerten mærkes af forældrene og tydeligt ses af samfundet. Fx er over halvdelen af beboerne på krisecentre indv./flygt. Efterhånden kan det også mærkes, at en del beboere kommer fra såkaldte “solide” indv./flygt-familier. Det fremgår tydeligt af indenrigsministeriets rapport om etniske minoriteter, at også manden har alvorlige problemer i familien. Jeg ser en positiv udvikling i den retning, at både nu og i fremtiden vælger de unge deres partner her i landet.
Jeg er tilhænger af, at vi fokuserer på familiernes arbejdsmarkedssituation, og at vi samarbejder med forældrene vedrørende deres børns opdragelse og trivsel i vores pædagogiske institutioner og uddannelsesinstitutioner med henblik på, at de kan udvikle sig som sociale, kulturelle og uddannelsesmæssigt kompetente personer i samfundet.
Jeg er ikke tilhænger af politisk magt på bekostning af svage grupper i samfundet. Jeg er mere interesseret i, hvordan politikerne og ikke mindst indv./flygt. får vendt fokus på deres egne ressourcer i stedet for på problemer, og væsentligst, hvordan vi kan omsætte disse menneskelige ressourcer til konkrete handlinger, så den enkelte eller gruppen begynder at tro på sine egne ressourcer.
Det under henvisning til, at økonomer, fremtidsforskere og politikere selv gør opmærksom på, at Danmark i nærmeste fremtid har brug for arbejdskraft, således at velfærdssamfundet kan bevares. Jeg kunne tænke mig at spørge og opfordre politikerne til at komme frem med, hvad de helt konkret vil gøre for at indv./flygt. bliver en del af det danske samfund, fx i forhold til arbejdsmarkedet.
Og til sidst håber jeg, at politikerne tænker over den måde, de debatterer emnet indv./flygt. på. Det er problematisk, at det kan føre til, at gruppen bliver usikker på sig selv og opfatter sig som en belastning for det danske samfund. Med sådan en indstilling er vejen for dialog mellem indv./flygt. og danskere lukket på grund af usikkerhed overfor hinanden.
Derfor opfordrer jeg politikerne til i deres magtkamp at komme frem med, hvordan de kan være med til at forbygge “os” og “dem” i samfundet?
