Efter at have læst kommunalbestyrelsesmedlem Ömer Kuscu’s (soc.dem.) indlæg i Hvidovre Avis onsdag 9. juni om kommunens nye tiltag beskrevet af Liselotte Larsen – nemlig førskole-projektet for tosprogede børn “Aladdin” i Avedøre Stationsby samt indsatsen for en gruppe etniske unge (p.t. 6 i alt) i alderen 16 -18 som bl.a. får danskundervisning i ungdomsskole regi må jeg undres.

Ömer Kuscu diskuterer i sit indlæg disse to projekters betydning og kommenterer fx ansættelse af to kulturelle pædagoger, forældresamarbejdet, og det fremgår at integration for Kuscu er lig med danskundervisning. En sådan mangel på forståelse for helheds tænkning får mig til at kommenter nogle faglige elementer.

Indlæggets første påstand :”For det første mener jeg, at alle de ansatte i Aladdin skal være dansktalende” får mig til at udbryde: Ja, selvfølgelig !Men det er stadig en fordel at de samtidigt kender til det faktum ikke at have dansk som sit eget modersmå. Det kan faktisk være en kvalitet, ikke Den pædagogiske paksis og teoretiske baggrund for etniske gruppernes integration i Danmark baseres på materiale udarbejdet af en del eksperter, professionelle og ikke mindst medarbejdernes studier af forskellige forskningsresultater som alle viser klart, hvilken betydning for børnenes udvikling – altså både danske og etniske – at de har voksen forbilleder.

Når børnene møder deres egen kultur i institutionsverdenen bliver denne mere spiselig og samtidigt støttes de forældre, som måske selv grundet den samfundsmæssige udvikling ikke mener de besidder de nødvendige sociale og kulturelle kompetence til at være brugbare forbilleder for deres børn og unge. Hvis ingen støtter forældrene og viser dem tillid kan det medføre usikkerhed hos næste generation som kan risikere at få alle de kendte problemer med identitet, selvværd og selvtillid.

Som det fremgår er det min menig at det er vigtigt at bakke op om de to-kulturelle pædagoger / lærere i vore pædagogiske institutioner – ikke kun fordi jeg selv er etnisk, men udfra disse faglige argumenter, ellers er jeg slemt bange for at vi skyder os selv i foden.. Det skal ikke forstås sådan at blot man har en anden kulturel baggrund, så skal man ansættes. Jeg mener naturligvis at de der ansættes udover deres kulturelle baggrund skal have en solid faglig uddannelse og tilstrækkelig indsigt i den danske kulturelle og sociale udvikling og som et plus også den merindsigt som det giver at have sat sig ind i en fremmed kultur. Dette i samarbejde med danske pædagoger /lærere kan være medvirkende til at bygge bro mellem børnenes to verdener.

Mødet med kompetente etniske medarbejder i vore institutioner har også en anden betydning, nemlig for de familier som ikke har opnået at få en uddannelse og for de flestes vedkommende er arbejdsløse. De har behov for at få et håb og tro på fremtiden og den to-kulturelle medarbejder har en psykologisk effekt både som forbilleder for børn / unge og for forældrenes tillid til institutionerne og kan give tryghed i mellemrummet mellem de to eksisterende kulturer.

To-kulturelle medarbejdere har også en tredje effekt, overfor vores etniske forældre, de kan se at det nytter noget at forsøge at arbejde på at få en uddannelse i Danmark. Det er enormt vanskeligt at følge Kuscu’s argumentation mod to kulturelle pædagoger/lærere. Jeg kan ikke lade være at indføje at der min erfaring såvel på lokalt som på landsplan, at kompetente to-kulturelle medarbejdere i institutioner og i samarbejde med danske kolleger udfører kvalificeret pædagogisk arbejde som har afgørende betydning for etniske børn og unges integration- i øvrigt uafhængigt af om de er fra selvsamme kulturbaggrund.

Personligt har jeg stor tillid til personalet i Alladin-projektet, de er kompetente folk og bevidst om deres pædagogisk arbejdes opgave og formål. Faktisk er det præcis dette som er beskrevet i det materiale som Kuscu forsøger at forholde sig til.

Materialet er som tidligere nævnt udarbejdet af Hvidovre Kommunes etniske konsulent Liselotte Larsen og offentliggjort som en artikel i Lærerforeningens blad “Linie 14″, kreds 14, nr.2. Heri beskrives kort Aladdin-projekts udvikling og Kuscu misforstår efter min vurdering Liselottes artikels formål.

Kuscu reagerer også på et udsagn som lyder at man ønsker “øget fokus på inddragelse af tosprogede forældre i læsestimuleringen” i Alladin projektet og på, at der foruden danskundervisningen i ungdomsskole regi også gives undervisning for de unge 16 -18 årige i matematik, samfundsfag.

Den første del først. Argumenterne for at projektet ikke skal indrage forældre og at det skulle være undervisning må være Kuscu’s eget problem, at han har svært ved at forstå hvorfor professionelle kan se nødvendigheden af at samarbejde med børns forældre om deres børn.Den anden del- at undervise de unge i matematik og samfundsfag foruden dansk skyldes udfra Liselottes materiale at de simpelthen ikke har modtaget tilstrækkelig undervisning i hjemlandet til at klare sig på dansk niveau- altså få mulighed for at begå sig på uddannelses- og arbejdsmarkedet og desuden er matematikundervisning en træning i logisk tankegang, som er stimulerende for sprogindlæring.

Hvad undervisning i samfundsfag angår har de vel ikke lært om danske samfundsforhold før de kom til dette land?

Hvis det er integrationssyn artiklen ønsker debat om, så har vi åbenbart endnu meget vi skal “slås” for, før vi får skabt forståelse for hvad der skal til før de etniske grupper bliver en del af det danske samfund. Jeg skal med det samme understrege, at jeg på ingen måde er mod at både vores etnisk børn, unge og deres forældre bliver undervist mest muligt i det danske sprog.

Før vi kan debattere integration, er det væsentligt for mig at bede Kuscu respektere de professionelle medarbejdere som yder denne service i Kommunens pædagogiske institutioner, jeg har respekt for personlige holdninger; men lad dog debatten foregå på et ordentligt sagligt niveau.

Jeg føler mig fristet til at komme med et lille citat som for mig forklarer en del om hvad integration er for en størrelse:

“…..at ethvert individ (og således også unge 2. generations – indvandrere) skal udvikle en særlig individuel kompetence for at håndtere sin livssituation og for at undgå marginalisering. En kompetence, der rækker ind over såvel det erhvervsmæssige/faglige og det politiske liv samt det sociale og det psykologiske felt” (Frønes, 1991).

Evne til social fleksibilitet samt evnen til at reflektere over sig selv i forhold til andre, d.v.s et krav om øget grad af selvrefleksion.
Evnen til at integrere forskellige erfaringer til en sammenhængende helhedsforståelse.

Evnen til effektivt og præcist at kommunikere og artikulere ønsker og standpunkt, d.v.s et krav om sproglig kompetence.
Kravet om selvregulering fremfor regulering i forhold til gruppens traditioner og normer, d.v.s et krav om autonomi.

Evnen til at tage initiativer og at fremholde sin egen person, d.v.s. et krav om identitets – og selvbiografikonstruktion. Identiteten bliver i højmoderniteten et refleksivt projekt.

(Dansk Tidsskrift for kritisk samfundsvidenskab.1993)

Jeg mener at det er dette arbejde vore institutioner forsøger at udføre i deres pædagogisk indsats, at hjælpe alle unge- uanset nationalitet- til at tilegne sig disse kompetencer.

Jeg håber disse synspunkter er udtryk for en enkeltpersons holdninger og ikke en social demokratisk fælles holdning. Jeg er villig til fortsat at drøfte indsatsen for hvordan vi bedst muligt medgiver vore etniske børn og unge de fornødne sociale, faglige og kulturelle kompetencer. Hvilke vilkår har de i dag og hvilke metoder skal der til for at de kan tilegne sig disse kompetencer som forudsætning for det enkelte menneskes sociale integration?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X