Overskriften til dette debatindlæg er fra en indvandrer ung, som jeg interviewede i forbindelse med en undersøgelse, som handlede om de tyrkiske og kurdiske unges integration i det danske samfund. Den unge var uddannet som tandtekniker med gode karakterer, men alligevel havde han svært at finde sit ståsted på arbejdsmarkedet.

Jeg har valgt denne indledning pga., at kommunalbestyrelsesmedlem Ömer Kuscu har haft to oplæg i Hvidovre Avis. Der er ikke det stor forskel på indholdet i de to oplæg, men der blev rejst nogle spørgsmål:

Hvis man kan sproget, klarer man sig bedre – både økonomisk og socialt !
Hvem er alle de såkaldte eksperter og halveksperter, der skal stå for integrering /indslusning af disse “nye danskere”
Og hvad gør børnehaven så. Jo, de ansætter en tosproget pædagogmedhjælper (for at kunne tale med barnet og forældre). Det er jo genialt.
Jeg vil starte med at kommentere Ömers påstand om, at kan man sproget, betyder det at man bliver integreret. Jeg er ikke modstander af, at man skal lære sproget, tværtimod, det et væsentligt element i indvandreres og flygtninges integration.

Men jeg har svært ved at forstå Ömers forståelse af begrebet integration. Udfra Ömers indlæg, er integration sådan set lig med tilegnelse af sproget.
Jeg har en anden forståelse af integration, som handler om en hel del elementer, bl.a. at man som person/gruppe først må kende sig selv og sine rødder, have en holdning som er åben overfor den danske kultur, og at føle sig som en del af samfundet på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet.

Jeg har ikke overset at integration for generationen der er over 50 år nærmest er for sent. Men vores integrations indsats må primært rettes imod den yngre generation, og som noget positivt i den nye udlændinge lovgivning er det et obligatorisk krav for de ny ankomne, at de skal lære det danske sprog, den danske kultur og arbejdslivet at kende.

Via mine egne pædagogiske erfaringer og undersøgelser i forbindelse med mine studier på Danmarks Lærerhøjskole, har det klart vist, at udviklingen går i retning af, at en stor del af den yngre generation viser intresse for at blive en del af det danske samfund bl.a. ved at tage uddannelse. Det bekymrende i denne udvikling ifølge disse unge mennesker som jeg interviewede er, at de siger, at de har svært ved at få arbejde.

Jeg er personligt bekymret for at en manglende interesse for deres arbejdskraft vil skabe skuffelse hos dem. Denne skuffelse kan være med til, at de foretrækker en form for isolation, som på længere sigt vil få alvorlige konsekvenser for deres og andre unges integration.

Vedrørende det andet sprøgsmål om eksperter, så er det svært at finde ud af Ömers kritik imod dem. I 1998 blev der helt konkret diskuteret udlændinge lovgivningen. I den lovgivning er der på en række områder diskrimination overfor indvandrere.

Hvem reagerede på disse lovmæssige diskriminationer?

Det gjorde bl.a. forskningslektor fra den Social Højskole, Morten Ejnars, som rejste kritikken overfor indenrigsministeriet. Til gengæld har jeg ikke i debatten hørt Ömers syn på den ny lovgivning. Selvfølgelig skal det ikke forstås sådan, at eksperter skal styre hele integrationen, men tingene hænger sammen. Vi har brug for både eksperternes og befolkningens deltagelse i påvirkningen af debatten om integration.

I begge Ömers oplæg lyder det for mig, som om det er eksperterne, der forsøger at holde den almindelige borger udenfor integrationsindsatsen. Men mig bekendt lever vi her i et land med ytringsfrihed så hvem der vil er fri til at fremkomme med sit bud på integrationsmulighederne.Det tredje som Ömer rejser kritik imod er, at institutioner har to-kulturelle pædagogmedhjælpere. Det er upræcist om kritikken går ud på, at han er imod ansættelsen af medhjælpere i stedet for ansættelse af uddannede pædagoger, eller hvad hensigten er.

Jeg har kendskab til at både lokalt- og på landsplan, at foretrækker institutioner uddannede pædagoger. Jeg kan gætte mig til, at Ömer i det hele taget er modstander af ansættelse af to-kulturelle pædagoger. For mig kræver det en saglig argumentation for, hvorfor man ikke skulle ansatte uddannede to-kulturelle medarbejdere i vore pædagogiske institutioner.

Menneskets integration begynder allerede fra helt lille, hvor man via de forskellige pædagogiske institutioner i samarbejde med familierne, forsøger at gøre dem til en del af det danske samfund.

Jeg ser det ikke som en barriere, at de to-kulturelle medarbejdere taler med og støtter børnenes identitet på deres modersmål i børnehaven eller andre institutioner. Skulle det være en hindring for deres integration? Tværtimod vil det være en forudsætning for at bygge bro imellem forskellige kulturer.

Pædagogiske erfaringer viser, at det netop har spillet en afgørende rolle for børns integration. Min egen dreng gik i en børnehave hvor halvdelen af børnene var kurdiske. Jeg kan ikke se, hverken på min egen dreng eller på hans kammerat, at det har begrænset dem at der er blevet talt kurdisk i deres børnehave.

Det var/er ikke et problem for nogen af dem. De trives fint blandt danske børn, både i skolen og i deres fritid. Vores kommunale pædagogiske institutioner, som arbejder med indvandrer og flygtninge børn/unge, viser at børn i børnehaver med uddannede to-kulturelle pædagoger samt institutionerns arbejde, har været en stor hjælp senere i børnenes skoleforløb og i deres integration.

Jeg ser ikke børnehaver og eksperter som et problem i leddet af vores integration. Vi skal tage fat i os selv for at finde ud af, hvordan vi kan være en del af samfundet. Vi må forsøge at komme med krav til politikkerne for at skabe en dialog, som kan være til gavn for begge partere på længere sigt. Jeg mener, at gruppernes integration er vores fælles ansvar.

Selvfølgelig skal vi arbejde på at grupperne integreres, men som jeg nævnte indledningsvis, har en stor gruppe, især unge, gjort stor indsats for at blive en del af det danske samfund. De har brug for nogle klare politiske signaler om, hvad vi skal stille op med deres problemer. Hvor skal de hente opbakning i forsøget på at skabe et almindeligt arbejdsliv i det danske samfund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X