Mange års udviklings arbejde med integration af etniske børn og familier , står overfor en fatal politisk beslutning.

Jeg blev overrasket, da jeg i politikken den 01.05.95 læste, at Enghøjudvalget kom med en indstilling til Hvidovre byråd om at lukke Enghøjskolen på grund af svampeskade. Jeg har arbejdet i Avedøre Stationsby siden 1984, og siden 1989 i projekt Blæksprutten: “Socialpædagogisk projekt for drenge mellem 11 og 15″, og derfor har jeg arbejdet tæt sammen med Enghøjskolen.

Ifølge min ideologi og mit samarbejde med Enghøjskolen synes jeg, at skolen er den skole på landsplan, der virkelig har teoretiske og praktiske erfaringer på det etniske område. Dette gør det lettere for de etniske børn, at klare sig i det danske samfund. Skolen har også en betydning, som hovedkraften i integrations arbejdet i Hvidovre kommune.

Via mit arbejde i Blæksprutten har jeg fået mange tilkendegivelser fra etniske børn og familier om deres tilfredshed med Enghøjskolen. Det er også blevet bekræftet af stor interesse, bl.a mødte mange etniske forældre op til forældret møde på Enghøjskolen den 03.05.95.

Menneskerettigheder og demokrati

Jeg har svært ved at forstå, at etniske grupper i samfundets socio- , kulturel-politiske spørgsmål altid bliver gjort til syndebukke. Jeg tror ikke på at skolen skal lukke fordi der er opstået svampeskade, derimod fordi der er for stort et antal etniske blandt eleverne.

Det politikerne gør er ren manipulation, men det er ikke måden at løse integrations spørgsmålet på. Man skubber bare problemerne foran sig. Det vil på længere sigt føre til at problemerne bliver så store at der opstår nogle voldsomme socialpolitiske eksplosioner eller polariseringer i samfundet.

Via mit personlige socialpædagogiske arbejde, er jeg blevet overbevist om, at etniske unge er på rette spor med hensyn til deres integration i det danske samfund.

Både politikkere og os voksne ser verden udfra vores eget etnocenterede syn, dvs vi bekymre os om, at etniske unge´s koncentration i skolerne, gør det svært for dem, at blive integret og det går ud over danske børns faglige niveau i skolen.Jeg vil her henvise til elevrådsformandens fra Enghøjskolen, Heidi Villadsen, udtalelse i politiken den 03.05.95:

“Indvandrerbørnene har jo altid været her, og det er ikke os, der gør dem til et problem. DET ER DEM UDENFOR”

Claus Sørensen formand for forældrebestyrelse på Enghøjskolen udtaler: “En del forældre tror, at mange tosprogede elever sænker niveauet i undervisningen. Det har vi undersøgt, og det viser sig, at vores elever klarer sig præcist lige så godt som elever fra de andre skoler i Hvidovre.”

Når politikkere og os voksne udtaler os om problemer mellem danske og etniske børn, er det altid ud fra nogle fremtidige skræmmebilleder. Selvfølgelig skal vi bekymre os omkring vores børns fremtid. Når en elevrepræsentant formulere sådan som hun gør, tror jeg personligt mere på hende end det jeg hører fra andre om koncentertion af etniske elever. Det er en myte, som formanden for forældrebestyrelsens undersøgelse modbeviser.

Skolen blev lukket for legalisere tvangssprening af etniske unge. Denne tvangsspredning er et slag lige i ansigtet på etniske og danske børn og familier. Jeg ved fra mine socialpædagogiske erfainger og undersøgelser af etnisk integration, hvor svært det er, at blive integreret i det danske samfund. Hvis politikerne tror, at de kan integrere etniske børn i samfundet via tvang, så er det efter min mening en stor fejltagelse.

Det bliver utroligt svært for både de etniske og danske børn at starte på noget nyt. De kommer til betale prisen for tvangsspredningen. Prisen er, at det gør deres integration i ny skole svær og længerevarende. Jeg mener, at det bedste for disse børn og unge er, at de kan føle sig trygge i den skole de går i nu. Den tryghed kommer primært fra det sociale fælleskab de har sammen med børn af samme kullturelle baggrund. I det øjeblik man føler sig tryg, så har man nemmere ved at komme i dialog med andre kulture (dansk).

Udover den tryghed, kræver det ekspertice af bl.a lærerne, der arbejder med etniske børn og familier. Jeg mener Engøjskolen er en af de skoler, som har virkelig ekspertise på området. Jeg frygter meget, at denne ekspertice bliver tabt på gulvet. Den ekspetice er et resultat af mange års pædagogiske erfaringer, man kunne allerede mærke, at der blandt de etniske børn, var en stor interesse for at på på gymnasium og videre uddannelse.

Her til slut vil jeg stille et par spørgsmål til Hvidovre politikkerne: Hvis I virkelig mener, at etniske børn skal integreres, hvorfor I vælger så at nedlægge en skole, som har de faglige kvalifikationer der er nødvendige for integrerer de etniske unge?

Hvor er menneskerettighederne og den demokratiske forståelse overfor etniske børn og familiernes selvbestemmelsesret?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X