Gruppe-ofre

Bragt i Det Fri Aktuelt (06/01/2000)

I arbejdet med etniske ungdomsgrupper skal man være opmærksom på, at etniske unge diskriminerer hinanden indbyrdes og at de svageste presses til kriminalitet.

Ungdomsbander, vold og kriminalitet har især i de sidste par år i storbymiljøer, fx Vollsmose, Indre Nørrebro og andre steder i landet, gjort stort indtryk på befolkningen.

Politikere og en del socialarbejdere forsøger nu bagefter de unges voldelige handlinger at finde årsagen til dem. Jeg er selvfølgelig pga. mit daglige arbejde med marginale ungdomsgrupper også interesseret i, hvad årsagen kan være, og hvad vi som socialarbejdere kan være med til at forbygge, inden det kommer til de synlige gadekampe, som vi fx har set på Indre Nørrebro.

Jeg har fulgt debatten om ungdomsproblematikken med stor interesse, og der er bl.a. blevet peget på en række årsager, fx disse unges oprindelige kultur, manglende integration osv. Jeg har heller ikke selv et entydigt svar på, hvad der kan være årsagen til disse unges synlige, voldelige handlinger.

I det følgende vil jeg forsøge at belyse en af de problemer, som i en intern etnisk gruppe kan være årsagen til de unges voldelige handlinger, men som mange socialarbejdere overser fx i deres daglige sociale arbejde. Mit daglige arbejde med marginale ungdomsgrupper giver en fordel ved, at jeg selv oplever den interne kommunikation og samtaleproces fx mellem etniske ungdomsgrupper.

Mine mange års pædagogiske erfaringer viser, at både jeg og mange andre socialarbejdere overser nogle af årsagerne til, at disse etniske unge er på fronten, når der er tale om gadevold eller andre uhensigtsmæssige handlinger. Det vil jeg i det følgende underbygge ved et konkret eksempel på, hvad jeg har oplevet imellem etniske unge, når de taler med hinanden om fx voldelige handlinger.

Han er sej

Udtalelsen, “han er sej”, kom fra en etnisk ung, som var en del af den gruppe, som jeg oplever i mit daglige pædagogiske arbejde. Da jeg hørte udtalelsen, blev jeg interesseret i gruppens samtale, og jeg involverede mig i den for at finde ud af, hvilken interesse der lå bagved at sige om en anden ung, at han var sej. Da jeg direkte spurgte vedkommende, var det svært for den unge at udtrykke i ord, hvad han mente.

Han forsøgte at forsvare sig med, at der ikke lå noget negativt bagved det. I sådanne situationer er det efter min mening meget væsentligt, at vi socialarbejdere bliver i samtaleprocessen for at finde interessen bag ordet. Efter en lang samtale med disse unge kom der selvfølgelig ikke den konklusion frem, som jeg forestillede mig; – at de måske ville planlægge en voldelig handling eller lignende.

Både udtalelsen og samtalen med de etniske unge vakte hos mig interesse for at følge denne gruppes samtaler i korte seancer for at blive klog på processen og drivkraften i disse unges samtaler, og for at se på deres respekt og accept af hinandens forskellige sociale, kulturelle og familiemæssige baggrund, og hvilken type ung der altid er indblandet eller på fronten i voldelige situationer.

Diskrimination blandt etniske ungdomsgrupper

Da jeg begyndte at følge denne ungdomsgruppe, blev jeg klar over, at der var en massiv diskrimination i gruppen. Og på grundlag af mine egne pædagogiske erfaringer og samtaler med socialarbejdere på landsplan tør jeg også generalisere og sige, at der andre steder i landet også foregår diskrimination blandt etniske unge.

Hvilken type etnisk ung bliver udsat for diskrimination?

Det er ofte unge, der kommer fra etniske familier, der har dårlig social og kulturel familiestatus, som er ofre for gruppediskrimination. For disse unge er det ikke første gang, at de er ofre; ofte viser det sig, at de også er/har været ofre i fx skolen blandt andre grupper. I familien er deres status også dårlig. I de situationer hvor de føler, at de ikke hører til noget sted, finder disse unge deres ståsted i gruppen ved at være den “sejeste”, “klovnen” osv.

Mine observationer blandt de etniske unge viste, at de ofte var diskriminerende især overfor en bestemt ung. Gruppens diskriminerende holdning fik mig til at være direkte og konfronterende overfor dem, der var diskriminerende. Jeg undersøgte om gruppens diskriminerende holdning var med til at få den diskriminerede unge til at begå nogle fx voldelige handlinger.

Efter konfrontationen indrømmede denne enkelte unge, at, når de var sammen med ham til fester eller når de følte sig truet af danske unge, så var det altid ham, som blev kaldt “sej”; han gik på fronten.Den observation fik mig til at handle overfor gruppen og forsøge at forhøje “ofrets” status. Jeg gjorde gruppen deres interne diskriminerende, “racistiske” holdning overfor hinanden klar.

De begyndte at påstå, at de var ikke racister; at det kun var danskere, som var racister overfor dem. Men min observation var med til at sætte gang i en bevidstgørelsesproces blandt gruppemedlemmerne i forhold til deres syn på hinanden.

Når jeg nævner intern diskrimination blandt etniske unge, er det, fordi jeg ofte blandt socialarbejdere hører, at man langt hen ad vejen kan være enige om, at gruppen har en positiv påvirkning på individets socialiseringsproces. Men jeg påstår, at vi i det daglige pædagogiske arbejde overser en del diskriminerende adfærd blandt etniske unge.Hvis vi ikke også forholder os til disse gruppeprocesser, så vi er selv med til at fastholde nogle unge i “offerrollen” i gruppen.

Forudsætningen for socialarbejdere er, at de skal være observerende og påvirke negative processer i disse ungdomsgrupper. Min egne erfaringer viser, at socialarbejderen skal arbejde på en relation til gruppen ved at være reflekterende over processen i gruppen. Man skal være direkte, konfronterende, konsekvent og bevidstgørende i forhold til deres egen holdninger overfor hinanden.

Share Button

Kontakt mig

Har I brug for en erfaren konsulent med speciale i udsatte familier, en engageret supervisor eller en inspirerende foredragsholder?
KONTAKT MIG og hør, hvad jeg kan gøre for jer
About the Author

Ahmet Demir

Jeg har 30 års erfaring med udsatte børn, unge og familier og særligt kendskab til etniske minoriteter. Mine ydelser er rettet mod, kommuner, skoler og institutioner, privatpersoner. Jeg tilbyder terapi, konflikthåndtering, konsulentbistand, supervision, mentorordninger, foredrag og kurser skræddersyet alt efter behov.

Skriv et svar