Det vil nok virke skræmmende, at en professionel bruger overskriften. Fuck politiet, men i debatindlægget vil jeg komme ind på politiets håndtering af konflikter med unge indvandrere, som blev omtalt i Politiken den 4. juni 2003. Før denne artikel, var der konflikter mellem etniske unge og politiet i Århus og på Frederiksberg. I artiklen henvises til forskning på RUC om politiets håndtering af etniske unge.
Endvidere nævnes det i artiklen, at især de yngre politiansatte ikke skulle være særlig gode til at håndtere konflikterne med de etniske unge. Jeg vil undlade at kommentere forskernes undersøgelse, idet jeg ikke har læst rapporten. I stedet vil jeg komme ind på den konflikt, der er mellem politiet og de etniske unge, og som vi så ofte har set.
Det kommer heller ikke som nogen overraskelse for mig, hvis vi stadig ser sådanne konflikter langt ind i fremtiden. Jeg har i forbindelse med mit arbejde med unge, såvel danske som etniske, oplevet, at nogle af dem er meget negative overfor politiet, og overskriften er et citat fra en af disse unge.
Der er noget vi skal være opmærksomme på, og som ikke gør konflikten mellem parterne lettere. Der er to forhold, som jeg synes spiller en rolle i konflikten:
For det første har en del etniske unge dårlige erfaringer fra forældrenes hjemland og sætter derfor lighedstegn mellem politi og vold.
For det andet har de personer, der oftest kommer i konflikt med politiet, typisk haft kontakt til en del institutioner, og for en stor dels vedkommende har de haft nederlag, og de professionelle de har haft kontakt til har, uden jeg skal generalisere, ikke været konsekvente nok overfor dem.
En kombination af de to forhold og ikke mindst deres egne håbløse situationer gør, at det fører til voldsomme konflikter.
Jeg har en del positive erfaringer med samarbejdet mellem politiet og etniske unge. I forbindelse med mit arbejde, har vi ofte haft besøg af nærpolitiet. I første omgang er de unge meget forsigtige og betænkelige, og de forsøger at finde ud af, hvad politiets hensigt med besøget i Blæksprutten er.
Blæksprutten er et socialpædagogisk projekt for unge drenge i Hvidovre fra 13 til 16 år. Når politiet kommer hos os og er sammen med de unge, spiser de fx med til frokost. I nogle tilfælde arrangerer vi oplevelsesture i naturen – fx klatring. Det interessante er, at en stor del af de unge, der siger fuck politiet efter sådan en oplevelse siger:
Hold da op, han er da meget sød.
Jeg har altid troet, at politiet var racister og var efter os, men efter jeg har lært ham at kende, er han lige som en pædagog.
Sammen med de unge har jeg været til en del afhøringer hos politiet. For tre uger siden, havde en af de unge begået alvorlig kriminalitet, og den måde politiet behandlede ham på i forbindelse med afhøringen, gjorde et stort indtryk på mig, og ikke mindst på den unge.
Politiet har jeg haft et samarbejde med i en årrække, og deres kontakter til de unge og deres personlige udmeldinger har medvirket til, at de unge kunne slappe af og forsøge at være åbne. Mine personlige ytringer lyder måske banale og basale. Politiet fortæller de unge, at også de har lavet noget de ikke måtte, som fx at stjæle æbler fra naboens have eller lignende, og disse personlige beretninger fra politiets side medvirker til, at de unge også tager politiet seriøst.
Politiet giver også udtryk for, at de er glade når den unge udviser ærlighed, og dette har en stor positiv effekt på de unge.
Jeg er enig i det som forskernes undersøgelsesresultat peger på: at de yngre politiansatte har svært ved konflikthåndtering, og at det ofte fører til voldsomme konfrontationer mellem parterne. Denne problemstilling ser jeg også blandt yngre lærere, pædagoger og andre faggrupper, der har daglig kontakt med etniske unge.
Udfra mine erfaringer, både pædagogisk og samarbejdsmæssigt med bl.a. politiet, mener jeg, at det, der skal til, især blandt de yngre ansatte, er efteruddannelse, hvor hovedvægten er lagt på de etniske unges reaktionsmønstre, familiemønstre, generationskonflikter og tilhørsforhold til det danske samfund.
Det er ikke en trøst for de yngre i politiet eller andre faggrupper, at jeg selv er af etnisk oprindelse. Det giver mig ikke i sig selv kompetence til at løse alle disse unge menneskers problemer og konflikter. Jeg må også hele tiden udvikle mig via efteruddannelse og supervision, så jeg kan opdatere min viden. Det er jeg nødt til, for de etniske unge og deres familier udvikler sig også hele tiden.
Min afslutningsvise kommentar er, at både jeg og andre professionelle skal reagere overfor de unge, der siger fuck politiet. Jeg mener ikke, at det udtryk skal overhøres af mine daglige samarbejdsparter fra det lokale miljø eller andre. I stedet for at lade som om, vi ikke har hørt de unges nedladende udtryk, mener jeg, at vi skal få de unge til at reflektere over deres egne handlinger og være mere direkte overfor dem.
Politiet skal selvfølgelig behandle dem på samme måde, som de behandler alle andre, men jeg har ikke noget i mod, at både socialarbejdere og politiet er mere synlige overfor de etniske unge i konfliktsituationer.
En del af de unge opfatter nemlig politiets og socialarbejdernes forsøg på en dialog som helt til grin. Det skal ligge helt klart, at de unge skal have at vide, når de har dummet sig så skal hammeren falde.
