Tirsdag den 31.07.01. Klokken nærmer sig til 23.00. Jeg glæder mig til at se Før deadline nyhederne på DR2, men allerede kort efter overskrifterne hører jeg, at Mogens Glistrup, kampagneleder for Fremskridtspartiet og samme partis landsformand blive inviteret til studiet p.g.a deres underskrifts-indsamlings “succes” for at blive opstillingsberettiget til Folketinget samt deres politiske visioner.
Selv om jeg kender Mogens Glistrups holdning til etniske muslimer i forvejen, vil jeg igen høre, hvad Mogens Glistrup og Fremskridtspartiets landsformand har at sige. Jeg blev ikke vred på de to studiegæster, mens jeg hørte deres budskab og jeg kunne ikke lade være med tænke på, om det er mig, der tager fejl af den danske befolknings holdning til etnisk muslimer og andre grupper her i landet.
Jeg er selv, som det kan ses af mit navn, kurder fra Tyrkiet og dansk statsborger. Boede i Danmark i 20 år har jeg, siden jeg landede i Kastrup, haft tæt kontakt med den danske befolkning via min uddannelse som cand.pæd. og familieterapeut, mit arbejde som institutionsleder og ikke mindst som lokalpolitiker i Hvidovre. Udover mit lederjob og det at være politiker rejser jeg en del rundt i landet som foredragsholder, hvor jeg kommer ind på, hvordan man integrerer marginale (her taler jeg om både andre etniske og danske) grupper i samfundet.
Men jeg har ikke mødt nogen dansker med markante politiske holdninger, der støtter Fremskridtsparties menneskesyn og deres politiske holdninger.Det er svært for mig at forstå, når vi i forvejen har Dansk Folkeparti, at der nu er ca. 22.000 mennesker, der skriver under, for at Fremskridtspartiet kan stille op til Folketinget. Jeg er ikke ude på at stemple alle dem, der skriver under, som potentielle racister.
Jeg ved ikke, om folk, der skriver under, er bevidste om, hvad de skriver under på. Det er interessant for mig og andre, hvad disse menneskers bevæggrund er, for at sætte deres navne på en liste for et parti som Fremskridtspartiet og dets menneskesyn. Jeg har svært ved at se det i forhold til det, vi ellers kender som danskernes menneskesyn.
Jeg ser en uheldige politisk udvikling, og en befolkning, som skriver under på Fremskridtpartiets lister, er for mig bekymrende for vort samfunds udvikling. Jeg stiller mig selv og også øvrige parti-er det spørgsmål, om vi ikke har formået at orientere den danske befolkning om vore etniske grupper. Det er på tide.
For at løserive den danske befolkning fra det uhørte og umenneskelige menneskesyn, som Frem-skridtspartiet repræsenterer, er det måske på tide, at vi iværksætter integrationsprojekter også for danskere. Her mener nogen af læserne muligvis, at jeg er på gale vej.
Hvis der er nogen, der skal integreres, så må det være de etniske minoritetsgrupper, det kan jeg ikke være uenig i. Jeg er af den overbevisning, at mange af dem, der skriver under på Fremskridtparties menneskesyn, primært er mennesker, der enten har en overfladisk indsigt i andre nationaliteter eller kun fokuserer på problemerne med fx andengenerationsvold, kriminalitet osv., som vi ofte hører og læser om i medierne.
Det skal siges, at jeg kan på ingen måde accepter fx andengenerationsindvandrernes uhensigtsmæssige handlinger. Jeg mener politiske partier, som har et rummeligt og humanistisk menneskesyn, har en del af ansvaret for, at en stor del af den danske befolkning vil støtte Fremskridtspartiets menneskesyn.
Jeg opfordrer disse partier, der går ind for et humanistisk menneskesyn, til at komme frem med, hvad de vil stille op overfor danskernes enten overfladiske eller mangelfulde indsigt i vores etniske gruppe her i landet. Jeg mener også, vi skal sætte oplysningskampagner i gang overfor den danske befolk-ning. Muligvis kunne vi på den måde minimere strømning til partier, som går ind for “det racerene samfund”.
Det er bekymrende!
Fremskridtpartiers, og især Mogens Glistrups, meget markante udmelding om, at hvis de kommer i Folketinget vil deres første lovforslag blive, “at muhamedanerne skal udvises”, provokerer naturligvis mig som politiker og professionel, men min reaktion kommer til udtryk på en konstruktiv og nuanceret måde i offentlighed, hvor jeg selv til enhver tid, i form af dialog, vil diskutere med Frem-skridtspartiet og Mogens Glistrup om deres menneskesyn, og med gode argumenter dokumentere, at partiet ikke vil udvise mig, fordi jeg, ligesom mange andre, der har en anden etnisk baggrund, på sin vis bidrager til et demokratisk samfund, hvor der er plads til både Mogens Glistrup og mig.
Det, jeg er mest bekymret for, er, at der rundt omkring er en del etniske grupper, og især unge, der af forskellige årsager føler sig uden for det danske samfund. Mogens Glistrups og Fremskridtspartiets “aggressive” holdning kan have to effekter. Den ene er, at de overfor disse grupper, som føler sig uden for samfundet, bekræfter, at det skyldes, at danskerne er “racister”, og den anden er, at det muligvis vil provokere nogen unge til at være destruktive overfor fx dansker.
Derfor vil jeg opfordre fx skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser til at være opmærksomme på relationer mellem danske og etniske grupper. Jeg mener, at oplever man noget i disse institutioner, skal den ansvarlige leder efter min mening i det mindste forholde sig til “konflikten” mellem parterne, inden det udvikler sig til en uholdbar konflikt i vore institutioner.
Der er på tide, at vi igangsætter integrationsprojekter for både danskere og andre etniske gruppe, Jeg er helt overbevist om, at hvis vi bliver ved med at fokusere udelukkende på de etniske gruppers integration, så tage vi meget fejl. Derfor det er på tide også at overveje og udtænke integrationsprojekter for danskere, som kan medvirke til, at befolkningen selv danner sig sit menneskesyn og sine holdninger til andre nationaliteter og kulturer.
Vore integrationsstrategier og deres indhold skal være med til, at befolkningsgrupper bearbejder det, at der ikke findes noget “rigtige eller forkert ” eller en statisk kultur. Kultur er en proces, uanset om den ældre generation eller Fremskridtspartiet vil fastholde deres oprindelige. Det kan ikke lade sig gøre. Vi må se i øjnene, at vi lever i en global verden, derfor er indholdet i vores integrationsstrategi medvirkende til, at den enkelte udvikler kul-turelle kompetencer, der gøre det nemmere at leve i et multietniske samfund.
