Bragt af Ritzaus Bureau I/S (7/02/09)

Af Lisbet Bruun

Forældrekurser skal gælde alle svage forældre, mener familieterapeut. Det er altid en god idé at uddanne forældre, så de kan blive bedre, men der skal mere til end en tur på skolebænken, for at det kan få en effekt.

Det mener cand.pæd. Ahmet Demir, som er familieterapeut og har arbejdet med socialt udstødte unge i over 25 år.

– Hvad med uddannelse, hvad med arbejdsmuligheder, hvad med boligsituationen, hvad med fordelingen af børnene i vuggestuer, børnehaver og skoler. Et forældrekursus er blot en enkelt brik i puslespillet. Hvis man ikke samtidig sætter andre brikker ind, så er det spildt. Man skal gå dybere, hvis man vil bryde den negative spiral, siger han.

Desuden skal indsatsen gælde for alle svage forældre, understreger Ahmet Demir.

– Manglende forældrekompetencer er ikke et specielt fænomen i indvandrerfamilier. Jeg møder også mange danske forældre i ghettoerne, der har brug for at få udviklet deres forældrekompetencer, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X