Æresrelateret vold og konflikter ses i nogle etniske familier. Denne vold og disse konflikter har alvorlige konsekvenser for det menneske, der bliver udsat for det.

I mit mangeårige terapeutiske arbejde med konfliktmægling har jeg fået et indgående kendskab til etniske familier, der begår æresrelateret vold, og som har konflikter i familien. I disse familier er der væsentlige forhold, som afgør, at voldsudøveren mener, at man kan tillade sig at være voldelig – ja endda gå så vidt som til at begå æresdrab mod et familiemedlem, fordi personen har krænket familiens ære og derfor fortjener det. Det er skræmmende og umenneskeligt og på ingen måde acceptabelt, at mennesker skal udsættes for vold eller drab, fordi de ikke lever op til kulturelle normer etc.

Vold kan ikke retfærdiggøres.

Jeg vil understrege, at når vi hører om æresrelateret vold, drab og æresrelaterede konflikter i etniske familier, er der en tendens til, at nogle mennesker generaliserer og mener, at alle, der har en anden kulturel baggrund end dansk er nogen, der gør den slags.

Nej, det er kun et fåtal, der begår disse grusomme handlinger mod mennesker, som på ingen måde kan retfærdiggøres med baggrund i hverken kultur, religion eller ære.

I mit terapeutiske arbejde med konfliktmægling, kommer jeg ud til familier, som har begået overgreb på piger i familien. Her hører jeg ofte disse begrundelser for den voldelige handling:

• Min/vores pige opfører sig ikke, som hun skal i vores kultur
• Min/vores pige opfører sig, som om hun ikke hører til i vores kultur
• Min/vores pige tænker ikke på familiens ære
• Min/vores pige skal høre efter, hvad forældrene og søskende siger. Når pigen ikke hører efter, hvad familien siger men i stedet truer med at gå til politiet eller myndighederne for at få dem til at hjælpe hende med at gøre, som hun ønsker, så tillader vores kultur, at vi anvender vold for at få hende til at tænke på familiens ære og skam.

Voldelige familiers syn på piger og kvinder.

I familier, hvor man mener, man har ret til at begå vold mod piger/kvinder kan ofte karakteriseres ved:

•  Familien har et primitivt syn og forhold til piger og kvinder
• Familien frygter for, hvordan deres sociale netværk vil tænke om dem, og de anser måske den enkelte piges/kvindes handlinger for ”unormale”.
• Familien frygter deres piges/kvindes selvstændighed og selvbestemmelse
• Voldsudøveren har typisk en primitiv kulturtænkning og har ejerfornemmelser overfor pigen eller kvinde, som ikke kan lade sig realisere.
• Voldsdøveren er isoleret fra det øvrige samfund.
• Voldsudøveren er styret af ydre ting og en primitiv og unuanceret holdning til kulturelle og religiøse normer.
• Voldsudøveren respekterer ikke pigers og kvinders ret til frit at kunne vælge, og disse personer betragter groft sagt piger og kvinder som objekter, de har ret til at bestemme over.

Kan æresrelateret vold og konflikt forebygges?

Ja, den typiske families handlinger komme vi til være vidner, men jeg mener, at vi både som individ, familie og myndighed har et ansvar for den pige og kvinde, der bliver udsat for vold og i ekstreme tilfælde endda bliver slået ihjel.

Jeg har erfaringer med at forebygge æresrelateret vold og konflikt ved at inddrage pigen, familien og kommunens børne- og familiegruppe.

Afslutningsvis er her en kort case med beskrivelse af en æresrelateret sag. Meningen er, at få dig til at reflektere over, at selv om disse sager ofte er komplekse, så har jeg ofte positive erfaringer med, hvordan vi i fællesskab kan støtte den enkelte pige og kvinde til et liv, som hun selv ønsker uden at blive truet med vold og drab.

 Case:

En ung pige, som var under 18 år, var selv med til at bestemme, hvem hun skulle forloves og senere giftes med. Han var én fra familien. Selvom hun selv var med til at bestemme, hvem hendes kommende mand skulle være, fortrød hun sit valg efterfølgende og ville skilles. Skilsmisseønsket førte til konflikt mellem den unge pige og hendes familie. Efter 1½ års tovtrækkeri og ægteskab valgte den unge pige midt om natten at gå til politiet for at komme væk fra manden.

Familiens reaktion

Da myndighederne orienterede pigens forældre om, hvor pigen var, gik hun under jorden, da hun ikke ville være sammen med den mand, hun selv havde valgt. Pigens forældre opsøgte straks kommunen og truede med at slå sig selv ihjel ved rådhuset. De ville have deres datter tilbage, og de syntes, at et var den største skam for dem som forældre og familie, hvad der var sket. De vidste ikke, hvad de skulle sige til deres bagland.

Kommunens handlemuligheder i forhold til æresrelateret vold og konflikt

I denne case har kommunen hjulpet hele familien, men først og fremmest pigen, hvor de hjalp hende til nogle trygge rammer. Herefter har de rådet familien til at kontakte en advokat.

Jeg kom ind i billedet i denne case pga. min erfaring med konfliktmægling og mine specifikke kulturelle erfaringer. Jeg har arbejdet sammen med kommunens børne- og familiegruppe samt familiens advokat. Sidst, men ikke mindst har jeg haft en tæt kontakt med den unge pige, og det er gradvist lykkedes gennem intensiv og individuel samtale med parret og den unge pige, at de har kunnet mødes, først på et neutralt sted, og nu arbejder vi på, at dekan mødes hos forældrene.

Familien og manden er langsomt gået med til at acceptere, at hun vil skilles, og parterne har accepteret, at pigen kom hjem og blev en del af familien. Efter pigen er kommet tilbage til familien, har kommunen udformet en form for samarbejdskontrakt for at følge op på pigens trivsel hjemme hos forældrene.

Det er lykkes for parterne at acceptere pigens valg, og pigen vendte tilbage til sin skole og senere ungdomsuddannelse, hvor hun får pæne karakterer.

Jeg mener, at myndighederne, familien og andre interessenter i tæt samarbejde med piger og kvinder, der bliver udsat for vold og trusler om æresrelateret vold, bør arbejde på, at der ikke sker disse grusomheder mod det enkelte menneske, men derimod opmuntre de unge til selv at tage stilling til, hvem de skal leve sammen med.

Tilbage til “Blog”

Læs også om:

Familiebehandling for udsatte familier