Kultur, familiemønster, traditioner og æresfølelse skal ikke forringe ældre borgeres livsvilkår. Vi må alle uanset baggrund reflektere over, hvordan vi skaber bedre vilkår for dem.
Familien passer deres ældre
Nogle læsere vil undre sig over, at jeg sætter spørgsmålstegn ved ældres pleje, men mange er indforståede med, at især grupper fra Mellemøsten passer de ældre i egen familie.
Det kan være i orden, men jeg oplever gang på gang, at livskvaliteten hos de ældre er for ringe, og at de udsættes for uværdig behandling.
Livskvalitet for ældre burde handle om at have tid til de ældre, og plejerne skal møde de ældre med omsorg og kærlighed. De ældre skal være en del af familiens sociale og kulturelle liv og ikke mindst have mulighed for interessante oplevelser. De ældre skal kunne mærke, at de er værdsat og har betydning.Dertil kommer basale behov som fx mad, hygiejne, lægebesøg og hjælpemidler.
Ældres livskvalitet er alt for ringe
I mit arbejde som familiebehandler møder jeg en del familier og tilegner mig bekymrende viden om ældre borgere. Grundlæggende er jeg ikke i tvivl om, at familierne vil de ældre det bedste, men de kan have svært ved at leve op til forudsætningerne for deres livskvalitet.
Foto: Pexels
En del ældre bliver passet af familier, som føler sig presset til det ud fra et æreskodeks. Det er min erfaring, at en stor del af disse familier selv kæmper med personlige, sociale, helbredsmæssige og økonomiske udfordringer. De har derfor ikke det nødvendige overskud og energi til at tage sige af de ældre, men internt i familien er de blevet købt til at passe dem. Med købt mener jeg, at der kan have været forhandlet om, at plejerne får en større del af arven efter de ældre.Også social kontrol kan få familier til at passe deres forældre, så de gør det af tvang uden at have lyttet til deres hjerte.
Hvordan forbedres livskvalitet
Man kan forbedre ældres livskvalitet, hvis alle familiemedlemmer er hudløst ærlige over for sig selv og hinanden og ikke lader sig styre af social kontrol og følelser. De skal tænke over, om de kan påtage sig ansvaret, og om de i så fald ud over basal pleje også kan give de ældre livskvalitet, som jeg påpegede.
Ved traditionel pleje i en familie kan de ældre leve stort set isoleret fra familien og omverdenen. Måske har familien ikke tid til dem eller mangler bevidsthed om, hvad det kræver selv at passe sine ældre.
Uden at generalisere kan en typisk dag være, at den ældre om morgenen står op alene, fordi familien er taget tidligt på arbejde. Den ældre er alene hele dagen og skal selv sørge for mad samt for at gå i bad, men kan de ikke klare det selv, kan der gå mange dage mellem muligheden for et bad.
Den ældre kan måske ikke læse, skrive eller finde ud af at ringe til andre, så de venter måske hele dagen på, at andre kontakter dem. De er ikke en aktiv del af familien eller andet socialt liv, groft sagt sidder de fra morgen til aften og ser tv.
Den ældre kommer ikke ud at opleve noget, og familien kommer sjældent på besøg, fordi alle har travlt med deres egne liv. Der bliver ikke arrangeret fx udflugter specielt for den ældre, den ældre bliver stort set overladt til sig selv og på mange områder svigtet af sin familie.
Jeg vil opfordre hver enkelt familiemedlem til med hånden på hjertet at mærke efter, om de har lyst til at pleje ældre familiemedlemmer. Hvis de ikke magter det, skal de melde klart ud og i fællesskab finde andre muligheder.
Offentlige myndigheder skal varetage ældres velfærd
Det er ikke så enkelt for offentlige myndigheder at gribe ind i etniske minoritetsfamiliers liv. Jeg tænker konkret på fx sundhedsplejen, der er i direkte kontakt med de ældre og deres familier. De skal tro på deres observationer, fx hvis de gang på gang kan se, at pårørende svigter ældre familiemedlemmer i forbindelse med plejen.
Jeg vil opfordre disse fagfolk til at sætte ord på deres observationer og tage en dialog med familien. Dialogen skal ikke handle om rettigheder eller have fokus på den ældres livskvalitet, men den skal være konkret. Hvis man fx oplever, at den ældre ikke har været i bad i mange dage, ikke har været til fodterapeut, ikke overholder aftaler om undersøgelser eller har brug for hjælpemidler eller udstyr, uden at familien vil indrette deres bolig efter den ældres behov, skal fagfolkene bruge deres autoritet til at gå i dialog med familien. I den sammenhæng kan man nævne den ældres menneskelige og juridiske rettigheder samt samfundets pasningsmuligheder for ældre.
Konkret pasning og bedre livskvalitet for ældre borgere
Man skal samarbejde med de pårørende, især familiemedlemmer med hovedansvar for at passe og pleje den ældre. Myndighederne kan eventuelt supplere støtten, så familien med hjælp udefra kan tage sig af den ældre og være ærlige og respektfulde uden at overtræde den ældres rettigheder.
