Den politiske kamp er skudt i gang med stiftelsen af Ny Alliance partiet. Dvs. at Dansk Folkeparti nu vil markere sine standpunkter endnu skarpere og endnu mere uacceptabelt overfor etniske minoriteter med muslimsk baggrund.
Jeg ønsker hverken at den ene eller den anden, herunder også Dansk Folkeparti, misbruger etniske minoriteter, deres religiøse tilhørsforhold og deres påklædning. Dog er jeg også klar over, at hvis et parti som Dansk Folkeparti skal bevare deres magt og position i samfundet, er de tit nødt til at komme med udmeldinger, som den Pia Kjærsgård kom med på Kristi Himmelfartsdag.
Det skal være forbudt for kvinder at bære tørklæde på offentlige steder og i det danske samfund i det hele taget.Jeg kender ikke Pia Kjærsgård personligt, men jeg mener, at den melding siger noget om hendes eget religiøse tilhørsforhold.
Hun udviser en utolerant fundamental religiøs holdning, der ikke kan rumme andre religiøse grupper i samfundet. Hun viser klart med sin udmelding, at hun ingen respekt har for individets rettigheder, men kun er interesseret i sin egen position.
Af ren og skær nysgerrighed kunne jeg godt tænke mig at spørge Pia Kjærsgård og partiet om, hvor mange kvinder de kender, som går med tørklæde? Og om disse så føler sig undertrykte på grund af tørklædet. Hvis Pia Kjærsgård mener, at der er lighedstegn mellem tørklæde og undertrykkelse, så tager hun grundigt fejl. Isolering og undertrykkelse findes i alle samfundsgrupper uanset, om de så er danske, etniske eller muslimske.
Gang på gang når jeg møder kvinder, som bærer tørklæde, fortæller de mig klart, at de er født og opvokset i Danmark, og derfor betragter de sig som danske muslimer. Derfor ønsker de også at bidrage med det, de kan for vores samfund.
Så frem for at lovgive om forbud ville jeg langt hellere tage en diskussion eller dialog med Pia Kjærsgård om, hvordan man hjælper og støtter f.eks. muslimske kvinder med tørklæde til positioner på arbejdsmarkedet og andre institutioner.
Tiden er ikke til at diskutere tørklæder, og grave dybe grøfter mellem samfundsgrupperne, tiden er til at diskutere, hvordan vi kan bruge forskellighederne og ressourcerne til at udvikle et samfund, hvor der er plads til forskellige religioner, kulturer og etnicitet.
