På det sidste har vi været vidner til, at vold blandt unge kommer til udtryk i ekstrem form, for eksempel som skyderi. Ikke mindst har vi været vidner til, at to unge mænd, den ene på Nørrebro og den anden på Strøget, er blevet ofre for brutale og grove handlinger fra unge mennesker.
Jeg kan på ingen måde acceptere adfærden hos disse unge, som vælger at tage andres liv. Jeg vil her opfordre alle, der kan være med til gøre en indsats, om at arbejde for at stoppe og forebygge disse brutale handlinger blandt unge. Her tænker jeg også på den brutale handling, der sidst i oktober 2007 kostede et menneskes liv.
Hvordan stopper vi det?
Jeg tror ikke, der findes en bestemt løsning på at stoppe disse brutale handlinger blandt unge. Der er blevet foreslået kameraovervågning, men politikerne er ikke enige. Personligt tror jeg ikke, at kameraovervågning er den eneste løsning, men jeg må erkende, at et kamera ifølge politiet var med til at opklare drabet på den 19-årige i lørdags, så tre unge er blevet anholdt.
Et forbud mod knive kan jeg ikke være uenig i. Ud fra min mangeårige erfaring med pædagogisk arbejde blandt marginaliserede unge vil jeg dog stadig fastholde, at man her blandt andet skal satse på forebyggende arbejde på et tidligt tidspunkt blandt børn og unge.
Desuden skal man styrke troen og tilliden mellem de forskellige faggruppers vurdering af de unge. Søndag på DR udtalte søsteren til den 14-årige, som slog en voksen mand ihjel, at der var blevet peget på en undersøgelse og psykiatrisk behandling af denne unge, og familien selv ønskede hjælp. Men forskellen mellem de faglige synspunkter var med til, at den unge ikke fik den behandling, der kunne hjælpe ham. I sidste ende blev et menneske offer for hans brutale handling.
Jeg håber, at vi fagfolk fra forskellige faggrupper holder op med at spilde tiden på at udveksle meninger og i stedet tager hånd om de børn og unge, som har brug for behandling. Dette gælder ikke mindst børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i fællesskab med andre faggrupper.
Jeg tror ikke, at alle unge på kanten af loven kræver psykiatrisk behandling, men en stor del af dem kunne komme på rette vej med tidligt, forebyggende socialpædagogisk arbejde. Det kræver en tæt kontakt til den unge og dens familie samt koordinering blandt de forskellige faggrupper om den enkelte unge, så man kan arbejde i samme retning i forhold til den unges problemer.
Min socialpædagogiske erfaring viser, at den form for tværfagligt samarbejde og ikke mindst et intensivt samarbejde med de unges familier er med til, at unge ikke havner i en situation, hvor de kan blive mordere. Jeg opfordrer alle, der har med unge og deres familier at gøre, til hellere i dag end i morgen at gå i gang med arbejdet, så vi kan undgå tab af flere menneskeliv.
