Æresdrab er ikke et kulturelt fænomen (1)

Bragt i Politiken (23/09/2003)

Jeg så nyheder på DR1 og TV2 og hørte således bl.a. domsafgørelsen i Sonay-sagen. Det satte tanker i gang hos mig. På den ene kanal stod nogle mennesker uden for retssalen i Næstved.

Deres udtalelser om sagen tror jeg, repræsenterer størstedelen af den danske befolkning. Jeg forstår deres harme over farens drab på datteren, men derfra og til at stemple alle etniske minoriteter, og at skyde skylden på kulturen, er der langt. Jeg mener, at der er mange forhold, der spiller ind, når et familiemedlem vælger en så uacceptabel, umenneskelig og brutal handling som i den konkrete sag mod Sonay, men også mod og andre piger.

Indledningsvis vil jeg sige, at jeg ikke er bekendt med, at der i den kultur, hvorfra jeg kommer, står nogen steder, at man skal dræbe kvinder, hvis de går imod familien. Det er de enkelte familiers situationer, der er afgørende. Nogle familier og individer er på mange områder isolerede fra det danske samfund.

Denne isolation, og for nogle familiers vedkommende også interne kampe, samt manglende viden om den her i landet opvoksede generations tænkemåde, fører for alle nationaliteters vedkommende til generationskriser. Størstedelen får dog løst disse konflikter og kriser via dialog. Nogle af læserne vil måske spørge, om det er sådan i fx muslimske familier.

Uden at jeg skal generalisere mener jeg, at familierne for en stor dels vedkommende er nået til den erkendelse, at det ikke hører nogen steder hjemme at slå på kvinder, men jeg vil ikke totalt afvise, at vi aldrig kommer til at opleve disse æresdrab mere. For at vende tilbage til Sonay-sagen: Udfra mediernes beskrivelse, var hun en pige, der ville leve sit liv tilsvarende sine jævnaldrende kammerater, og jeg vil tro, at det er farens afmagt og hans mangelfulde indsigt i datterens udvikling, der førte til denne brutale handling, som jeg tager skarp afstand fra.

Forebyggelse af æresdrab

I henhold til mediernes beskrivelse af Sonay-sagen, mener jeg, at systemet har svigtet Sonay. Faren har tidligere forsøgt at dræbe datteren med en ledning! Derfor forstår jeg ikke, at myndighederne ikke greb ind og fastholdt en langvarig anbringelse for at beskytte Sonay. Ikke mindst skulle myndighederne have forsøgt at hjælpe forældrene omkring deres frustration over Sonay. Jeg er sikker på, at intensiv professionel hjælp kunne have hjulpet forældrene til større forståelse.

I mit professionelle arbejde med unge, hvor unge piger pga. forældrenes manglende forståelse af dem, har valgt at gå under jorden i en periode, har jeg oplevet, at hele familien straks brød sammen og stod i en kæmpekrise. I krisetilstand tænker man ikke klart, og ofte udtrykker forældrene deres krise i form af trusler mod pigerne men der sker også noget andet. I en hel konkret situation hjalp vi forældrene til at tænke over, hvad der kunne være deres eget ansvar i forhold til pigens handling (hun havde valgt at flytte hjemmefra).

Vi gav intensiv støtte til både pigen og familien, og efter en lang kamp lykkedes det parterne at mødes. Familien ændrede strategi overfor pigen; de var imødekommende overfor nogle af hendes ønsker og krav.For bl.a. at forebygge æresdrab, skal familierne hjælpes ud af isolationen. Der skal ligeledes tilbydes professionel hjælp til de unge, der opsøger myndighederne, og deres henvendelser skal tages alvorligt.

Endvidere skal en kontakt til familien forsøges etableret, så begge parter kan høres. Både tidligere og nuværende erfaringer viser, at hvis familien tilbydes en intensiv psykologisk krisehjælp, slipper den oftest af med frustrationerne.

Afslutningsvis vil jeg gentage, at jeg ikke er bekendt med, at der i nogle kulturer står, at kvinder skal slås ihjel, hvis de går imod familiens vilje. Det er for egen regning, når nogle etniske familier påstår, at det er sådan i deres kultur. Det må være deres egne afmagtsfølelser, der fører til disse brutale handlinger, og derfor har de brug for professionel hjælp til at gøre noget ved disse følelser.

Endvidere skal der ses efter i hele familiens netværk, og ressourcestærke personer skal gå ind og stoppe forældrenes umenneskelige handlinger og forsøge at forebygge, at det sker fremover. Som sagt, er der mange forhold, der spiller ind, idet det også er et kæmpeproblem for de familiemedlemmer, der står tilbage her tænker jeg bl.a. på Sonays mor. Det er en af grundende til, at det er vigtigt, at ethvert signal eller enhver henvendelse vi får fra de unge, tages alvorligt.

Artiklen er bragt i redigeret form.

Share Button

Kontakt mig

Har I brug for en erfaren konsulent med speciale i udsatte familier, en engageret supervisor eller en inspirerende foredragsholder?
KONTAKT MIG og hør, hvad jeg kan gøre for jer
About the Author

Ahmet Demir

Jeg har 30 års erfaring med udsatte børn, unge og familier og særligt kendskab til etniske minoriteter. Mine ydelser er rettet mod, kommuner, skoler og institutioner, privatpersoner. Jeg tilbyder terapi, konflikthåndtering, konsulentbistand, supervision, mentorordninger, foredrag og kurser skræddersyet alt efter behov.

Skriv et svar