Mange mennesker glæder sig til en dag i deres liv at finde den rette partner, som de skal dele deres liv med. og ikke mindst drømmer mange mennesker om at få børn efter de har fundet den rette partner.
Man har brugt meget tid og haft mange overvejelse om, hvem der er den rette partner for en selv, og efter disse mange overvejelser fundet den, som den enkelte synes kunne være den rette far eller mor til ens børn.
Ægteskab er ikke evig!
Selv om en hver enkelte menneske ønsker at ægteskab skal være evig, går nogen ægteskaber af forskelig grunde i opløsning, og jeg er ikke i tvivl om, at hver partner har gjort, hvad de kunne for at få deres familie til at fungere, men på et eller andet tidspunkt når enten begge parter eller en af parterne en smertegrænse, hvor forholdet stopper og vejene skilles mellem det par, som man troede skulle vare for evigt.
Ved en skilsmisse betaler både for partnerne, men efter min erfaringer som familie terapeuter også vise børn en stor pris for deres forældres valg, som de er ikke herre over.
Jeg skal ikke være domme eller dømme skilsmisse par, men jeg har oplevet og oplever i mit familieterapeutiske arbejder, ægtepar der i skilsmissen får nogen følelser i klemme, og for nogen udvikler deres forhold sig til en krig mellem parterne, som tager parternes energi og hver part betaler en stor pris for deres skilsmisse.
Det er respekt for voksens valg, men hvis det er muligt at skilsmisse ikke udvikler sig til krig mellem parterne, ja så vil det for parternes børn også være fredelig.
Jeg har gennem arbejde med familiebehandlings gennem 30 år mødt en stor del skilsmisse på tværs kultur og nationalitet, der har haft en alvorlig betydning for deres kære børn.
Jeg græder for mig selv!
Børn har i deres natur en følelsesmæssig tilknytning til begge forældre. Graden af tilknytning mellem børn og forældre kan variere fra forældre til forældre. Under skilsmissen og efter skilsmissen har mange parter efter min mange års oplevelse brugt børnene som gidsel mod hinanden. Nogle forældre har pga. af sine egne skilsmisse traumer ikke været i stand til sætte sig ind i børnenes situation, og de dilemmaer de er i, fordi de vil tilfredsstillede begge deres forældre. Nogen børn kan reagere på skilsmisse på forskelige måder, og nogen børn vælger at lukke sig inde i sig selv.
Nogen forældre får pga. af deres eget trauma, konflikter med partneres og andre, myndigheder indblandet i deres skilsmisse pga. børn situation fx statsforvaltning, kommunernes børn og familie grupper og børnenes skole og andre pædagogiske institutioner osv.
At nogen af disse forældre glemmer sin børns behov som bl.a. er
- At forældrene viser respekt for, hvad retten eller statsforvaltning har besluttet om deres samvær med deres børn
- At børnene har ret til at se og være sammen med sine forældre
- At forældrene respekterer hinanden og deres beslutning fx skilsmisse
- At forældrene omtaler den anden part positivt, når de er sammen med børnene
- At forældrene viser interesse og respekt for, at børnene har kontakt med sine forældres netværk
- At forældrene over for børnene viser, at de på nogen områder, selv om forældre er skilt, har et fælles ansvar fx omkring samarbejde med børnenes institutioner, børnenes sociale trivsel, personlige udvikling. Dvs.at de har fælles holdning.
- At forældre har fælles kommunikationslinjer, hvor parterne er bekendt med, hvad der sker med barnet, når det er hos anden part.
Ved hjælp af noget af det ovennævnte vil smerten hos børn blev lidt mindre. Parterne skal tænke sig om, og børn har en menneskeret til se og være sammen sin mor og far. Ingen af forældrene har monopol på eller eneret til at have børnene.
Hvis forældrenes konflikter har en skadelig virkning på barnet, mener jeg, at vi fagfolk, der dagligt har med børn at gøre, enten orienterer eller underretter de rette myndigheder, for at der tages vare på børnenes tarv.
