Alan var en kurdisk, treårig dreng fra den kurdiske by Kobane i Syrien. Han druknede på vej til Europa, hvor hans lig i onsdags blev samlet op på stranden i Bodrum i Tyrkiet.

Hvis man har den mindste gnist af empati og medmenneskelighed, sætter Alans død gang i tanker om, at Aylan og andre børn fortjener et liv her på jorden.

Jeg vil fokusere på magthavernes umenneskelige handlinger i flygtningesituationen, der medfører uskyldige børns død.

Magthaverne gav ikke Alan lov til at leve

Med magthaverne mener jeg bl.a. politikerne i Syrien, Tyrkiet, den muslimske verden og Europa, der efter min mening har medansvar for Alans og andres lidelser og tabte liv. Hvad tænker politiske, religiøse og økonomiske magthavere om, at børn som Alan dør i krige, som kun har til formål at bevare politikernes egen magt?

Jeg kan ikke lade være med at tænke, om magthaverne har en skjult dagsorden, som giver stor handlefrihed for menneskesmuglere, der for økonomisk vinding overfylder både, som forliser, og lader mennesker dø i lastbiler uden tilstrækkelig ventilation.

Hvor er det humanitære menneskesyn i det politiske liv?

I muslimske lande taler de religiøse ledere om medmenneskelighed, i den vestlige verden taler man om humanisme og respekt for menneskeliv. Alligevel er magthavernes politik med til at fordrive uskyldige børn og kvinder fra deres hjem og lægge deres skæbne i menneskesmuglernes hænder, hvor der ikke er respekt for liv.

Alan fik ikke lov at leve, fordi ingen lande rakte ham en hjælpende hånd. Magthaverne vendte Alan ryggen, mens døden åbnede sin dør for ham.

Jeg ved, at mange mennesker i hele verden kæmper for, at Alan og andre børn ikke dør i krige. Når man sætter pris på medmenneskelighed og respekt for individet, må vi ud fra hver vores ståsted kæmpe for fred, rummelighed og bedre vilkår for børn og andre uskyldige mennesker, der flygter fra krig.

De politiske magthaveres udmelding om verdens flygtningestrøm har stor signalværdi til befolkningen. Fx giver Tysklands Angela Merkels og Sveriges politiske udmeldinger håb om, at magthaverne til en vis grad tænker over flygtningenes situation og vil række dem en hjælpende hånd.

Jeg håber, at andre politiske ledere og magthavere viser deres humanistiske værdier, tager imod flygtninge i nød og giver dem en menneskelig behandling.

Alan og andre børn har ret til og burde have mulighed for at leve. De skal ikke ligge døde med ansigtet mod jorden, men leve og vende ansigterne mod verden. Det kan ske, hvis magthaverne i fællesskab støtter flygtningene i deres nærområder og giver dem, der står ved vores grænser, den hjælp og medmenneskelighed, som de fortjener.