Supervision er en mulighed for medarbejdere og ledelse til at udvikle sig hver for sig og sammen. I organisationer, pædagogiske institutioner og boligprojekter i lokalområder oplever medarbejdere udfordringer på forskelligt niveau i relation til deres arbejde. Min erfaring som supervisor fortæller, at konflikter kan have konsekvenser i form af manglende motivation for arbejdet og ikke mindst føre til et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Min erfaring som supervisor viser, at supervision kan være med til at skabe rum for at drøfte bl.a.:

  • Hvorfor motivationen for arbejdet er faldet.
  • Hvad ligger til grund for den manglende arbejdsglæde?
  • Konsekvensen af den manglende motivation og manglende arbejdsglæde for den enkelte og ikke mindst for brugerne af organisationen.

 

Supervisionen er bl.a. med til:

  • At skabe udviklingsrum, hvor hver enkelt medarbejder kan komme frem med sin frustration.
  • At støtte den enkelte eller gruppen i, hvordan de kan tage hånd om deres frustrationer.
  • At de forskellige faglige kompetencer kommer frem blandt medarbejderne, så de kan trække på kollegernes forskellige kompetencer.
  • At støtte medarbejderne i at blive tydelige i kommunikationen og tage ansvar for sin egen andel.

For mig vil supervision fungere, hvis følgende kriterier er til stede:

  • God kemi mellem supervisor og supervisanter.
  • Supervisor glæder sig til at supervisere.
  • Supervisor tør tage fat på det, der kan være roden til konflikten eller det dårlige psykiske arbejdsmiljø i organisationen.
  • Supervisor er tydelig i sin kommunikation.
  • Supervisor er fagligt kompetent.
  • Supervisor sørger for, at deltagerne selv finder frem til, hvad der skal til i forhold til det fænomen, de tager op, og finder deres egen løsning på baggrund af drøftelserne blandt medarbejderne.

For at kvalificere det pædagogiske arbejde, videreudvikle sig og blive en arbejdsplads, hvor forskellighed ses som en styrke, mener jeg, at supervision er et forum for de ting, som ikke bliver set som et problem, idet hver enkelt føler sig set og hørt af kolleger, leder og ikke mindst supervisor.

Både organisationen og medarbejderne må prioritere supervision på deres arbejdsplads for at sikre arbejdsglæde, motivation og høj faglig kvalitet.

Tilbage til ” Supervision”

Referencer vedr. supervision her.

Tilbage til “Ydelser”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X