Alle vi mennesker er optaget af meningen med vores liv, men kommer også til at mærke modpolen: meningsløsheden. Målestokken for meningsløsheden afhænger af det enkelte menneske. Hvad der er meningsløst for et andet menneske, er det muligvis ikke for dig.093

I dag mærker jeg meningsløsheden dybt i mit sjæl, da det er præcis fire år siden, at jeg mistede min kære svigerdatter Sevgi og mit barnebarn Rodi ved en trafikulykke ved Antalya i Tyrkiet. Jeg er nu på vej til mine afholdte, elskede og savnede familiemedlemmers gravsted på Vestre Kirkegård.

At miste unge og børn har nogle af jer måske prøvet, men selv om det nu er fire år siden, mærker min familie og jeg dagligt tabet af vores kære familiemedlemmer. Jeg har ikke fundet en mening med den kæmpesorg og det tab, vi har oplevet.

Smerten fra vores meningsløse tab kan kun beskrives af den, der har oplevet det. Smertens dybde afhænger af relationen mellem os selv og dem, vi har mistet. Jeg oplevede at holde af bl.a. mine kære Sevgi og Rodi.

Selv om meningsløshed medfører voldsom smerte og håbløshed, sætter tiden og refleksion over tabet tankerne i gang. Jeg har reflekteret over, hvorfor tabet af mine kære har haft så voldsom effekt på mig, og jeg er kommet frem til, at det bl.a. skyldes:

  • At Sevgi var alt for ung.
  • At Rodi var et barn.
  • At de var uskyldige.
  • At mine to elskede på hver sin måde gav mig og andre noget.
  • At mine kære i forbindelse med trafikulykken på det groveste blev svigtet af myndighederne, idet ambulancen først kom efter 45 minutter, mens mine kære kæmpede for deres liv.

Mening i meningsløsheden

Du leder sikkert også efter en mening i meningsløsheden, fx i forbindelse med tab af dine kære, men hvis nogen har sagt, at det er nemt, passer det ikke. Jeg leder stadig efter meningen, men er på sporet. Når jeg i perioder tænker på det, får jeg ro i min sjæl med disse tanker omkring mine savnede Sevgi og Rodi:

  • Min kære Sevgi holdt meget af livet.
  • Sevgi satte pris på sig selv og sine medmennesker.
  • Sevgi holdt af sin familie og sine medmennesker.
  • Sevgi elskede sit barn og sin mand .
  • Sevgi var i sit korte liv en eksemplarisk mor for Rodi.
  • Sevgi tænkte på mennesker i nød og ville række dem en hjælpende hånd, når hun kunne.
  • Sevgi ville ikke leve med uretfærdighed, men kæmpede for dem, der ikke selv kunne forsvare sig.

Når jeg tænker på ovenstående ting, kan jeg i korte perioder finde det meningsgivende, selv om nogle af jer læsere måske finder det mærkeligt.

Min pointe er, at jeg er stolt af mine kære Sevgi og Rodi. Jeg havde dem alt for kort tid, men når jeg tænker på min tid med dem og kendetegnene ved Sevgi, gør det mig stolt, at jeg har haft sådan et familiemedlem. Jeg bliver ved med at være stolt af hende, og mens I læser mine tanker om at miste sine kære, er jeg ved deres grave og græder over tabet. Jeg slutter mit besøg ved graven med at lytte til forskellig musik, som min elskede Rodi dansede til.

Vi  skal sætte pris på nuet og værne om dem, vi holder af og vores medmennesker her på jorden.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X