Til tværkulturelle par.

Vi lever i en global verden, og selvom vi er født og opvokset i én kultur, i én religion og i ét land, medfører menneskets personlige mobilitet i form af uddannelse, arbejde og rejser, at vi møder mennesker og forelsker os i mennesker, som kommer fra fremmede kulturer, religioner og lande.

 Du bestemmer selv

For den pågældende person melder spørgsmålet sig først og fremmest: Vil jeg kunne leve et langt liv sammen med denne person, og hvordan vil min familie reagere? Omverdenens – altså, familiens og de kulturelle og sociale omgivelsers reaktion på valget af partner afhænger af en række forhold, fx om personen er i gang med en høj uddannelse, har en høj stilling og i det hele taget gode økonomiske forhold.

Med andre ord: er der tale om en selvstændig person? I sådanne tilfælde vil omgivelsernes reaktion hverken være et massivt pres eller en nedladende attitude over for partneren fra en anden kultur. Dette skyldes, at personen i kraft af sin personlige, sproglige, kulturelle og samfundsmæssige kompetence er i stand til at begrunde sit partnervalg og dermed sætte sig i respekt i forhold til omgivelserne. Personen følger sit hjerte, tager ansvar for sine valg og holder fast i sit valg af partner fra den anden kultur.

 Du bestemmer ikke selv

For mennesker, som forelsker sig i en partner fra et andet land, kan det af og til være svært at leve det liv, man gerne ville. Dette er fx tilfældet ved de personer, som er uselvstændige og usikre og på mange måder lader sig styre af enten familien eller de kulturelle eller sociale miljøer. Omgivelsernes modstand mod partneren bygger, efter min mening, bl.a. på kulturel eller familiemæssig nationalistisk tænkning, der udspringer af dels manglende viden om andre kulturer og dels en manglende anerkendelse af andre kulturer.

De er derfor overbeviste om, at en kommende partner skal findes i familiens netværk, og den kommende partner skal være født og opvokset i det land og i den kultur, familien stammer fra. Dette er, tror man, en garanti for tillid og tryghed og stabile familieforhold.

For det menneske, som ikke har udviklet sig til et selvstændigt individ, har derfor svært ved at klare sig selv. Omgivelserne gør personen usikker på, om det er det rette valg af partner, og personen formår ikke at stå fast på sit valg – langt mindre tør tage kampen op med familien og omgivelserne. Et sådant liv bliver for personen et bittert liv fyldt med konflikter, både i forhold til familien, men også i forhold til andre, som har stået i vejen for lysten og viljen til at gifte sig med den person, man er forelsket i.

I min mangeårige terapeutiske familierådgivning er jeg ofte stødt på udtalelser som, ”jeg er offer for min families beslutning”, og har altså giftet sig med én fra ens egen kultur. På overfladen virker det, som om det er en lykkelig familie, men under overfladen lurer bitterheden, vreden og aggressiviteten over for både partner og familie. Nogen går endda så vidt som til at sige, at de lever livet ”for familiens skyld”, og de slutter med at sige, ”livet er et helvede for mig. Jeg er ikke lykkelig i mit ægteskab”.

 Vi vælger selv vores partner

Jeg er godt klar over, at det ikke er så enkelt, som det jeg her skitserer. Jeg møder også mennesker, der ikke er selvstændige, men som alligevel selv, ud fra lyst og behov, har valgt deres partner fra en anden kultur. De har med andre ord fulgt deres hjerte.

I ægteskabet kan man i perioder opleve problemer, men disse mennesker ser straks, at det skyldes deres forskellige kulturelle baggrunde. Ægteskabsudfordringer kan være mangeartede, og kræver derfor forskellige redskaber til løsning af dem. I mit arbejde som terapeut inden for familierådgivning og –vejledning støder jeg ofte på problemer som:

• Jeg føler mig ikke set og hørt af min partner
• Jeg føler ikke, at min partner interesserer sig for mig
• Jeg føler mig ikke holdt af og elsket
• Min partner interesserer sig mere for sin oprindelige kultur (partner fra en anden kultur end fx dansk)
• Min partners familie og netværk har en negativ indflydelse på min partner
• Min partner forstår ikke, at jeg er stresset og har behov for opbakning
• Jeg føler, at min partner og partnerens familie har et nedladende syn på mig og min kulturelle baggrund

Og så kan der selvfølgelig være en helt masse andre udfordringer, som du ganske givet også kender fra dit eget ægteskab.

Jeg er af den klare overbevisning, at et godt ægteskab bygger på gensidig respekt, anerkendelse og forståelse. Alle ægteskaber møder udfordringer, men her må der være en fælles vilje til at finde løsninger, og er det ikke muligt af fine en løsning, så må man i fællesskab finde en konstruktiv måde at gå fra hinanden på, sådan at hverken de voksne eller deres eventuelle børn bliver parter i en indbyrdes krig.

Jeg er tilhænger af, at par bør undersøge deres indbyrdes udfordringer grundigt, før de tager beslutning om enten at gå hvert til sidst eller at blive sammen. Man må være helt sikker på sit valg og mærke efter, hvad vil man være med til, og hvad vil man absolut ikke være med til. Man skal med andre ord mærke efter; hvad giver mening for mig, og hvad spænder måske ben for, at jeg kan leve det liv, jeg gerne vil? Dette har begge parter en forpligtelse til at gøre, sådan at det fælles liv bliver meningsfuldt for både de voksne og eventuelle børn.