Af  Orla Borg

Martin Johansen  (19.12.2014)

Bragt  Morgenavisen Jyllands – Posten

Følgende PDF-fil handler om en artikel i JP 19.12.2014: Indvandrerdrenge er taberne i uddannelsessystemet. Er du interesseret i at læse artiklen, og hvad jeg bliver citeret for, så klik her.

Indvandrerdrenge er taberne i uddannelsessystemet

»Vi har et problem med at få disse drenge med ikkevestlig herkomst ordentligt integreret i det danske uddannelsessystem. Det er alvorligt, for uden en uddannelse er det sværere at klare sig på det danske arbejdsmarked, og vi ved, at det medfører en større risiko for at havne på offentlig forsørgelse i længere perioder,« siger han.

Socialkonsulent, cand.- pæd. Ahmet Demir, der i mere end et årti har arbejdet som ungdomskonsulent og med familie behandling i flere kommuner, peger på, at børnene i indvandrerfamilier typisk bliver opdraget meget forskelligt: Pigerne skal være derhjemme og lave deres lektier, mens drengene har frie rammer.

Indvandrerdrenge falder bagud i uddannelseskapløb

Desuden er de mandlige efterkommere stærkt underrepræsenterede på de tekniske skoler i forhold til danske mænd, ligesom de har en meget større frafaldsprocent. Og der er en kulturel forklaring på forskellen mellem drenge og pigers præstationer i uddannelsessystemet, når det handler om familier af mellemøstlig, muslimsk oprindelse, hvor forældrene vel at mærke ikke selv har en uddannelse.

Det siger socialkonsulent, cand. pæd. Ahmet Demir, som i mere end et årti har arbejdet som ungdomskonsulent og med familie behandling i flere kommuner. Forældre, der har en dreng, tænker, at han nok skal klare sig, og de stiller derfor ikke ret mange krav til ham om at gøre en indsats i skolen, siger han.

»Op til 12-13-årsalderen har han stort set frie tøjler. Når han så bliver 17-18 år, kræver familien, at han skal være en mand, men så er det for sent, for han har gjort det så dårligt i skolen, at han ikke får den uddannelse eller det arbejde, der gør ham til denne stærke mand, som kan klare sig selv. For da han kom til afgangseksamen i skolen, fik han 00 og så siger han: ”Fuck jer! Det er Pia Kjærsgaards skyld!”. Og så står han dér og kan ikke komme videre i uddannelsessystemet,«

siger Ahmed Demir og tilføjer, at der er stor forskel i forhold til pigernes opdragelse.

»Når det gælder pigerne, betragtes de traditionelt som nogle, der er svage, som skal passes på, og som på et tidspunkt skal forsørges af sin mand. Hun skal være derhjemme og være en artig pige, der passer sin skole. Men pigerne gør oprør mod denne rolle.

De siger, at de ikke vil være en kopi af deres mor, som ofte er hjemmegående og underlagt manden. De vil ikke være afhængige af Ahmets eller Alis indtægt; de vil klare sig selv. Og de kan se, hvad midlet til at klare sig selv er: at være flittig i skolen med det mål at kunne få en uddannelse. Det er ved at lykkes,« siger han.