Af Michael Bræmer ( 08/09/2014)

Bragt Ugebrevet A4

Mens Alberte, Ane-Marie og Anelise går omtrent fri af ledighed, ser det helt anderledes ud for Türkan, Songül og Dilek. 

“…Uden at have videnskabeligt belæg for det er socialkonsulent Ahmet Demir også overbevist om, at der finder diskrimination af etniske minoriteter sted, og at der er behov for at rokke ved arbejdsgivernes fordomme mod personer med fremmedartede navne.

Men, understreger han, barriererne for personer med de anderledes navne er ikke større, end de kan overvindes. Når han selv vandrer ind og ud af kommuner og ministerier som konsulent, er der ingen, der hæfter sig ved hans navn eller peger fingre af hans sorte hår og overskæg.

»Når du er inde i varmen, gør det ikke noget, at du er fremmedartet. Så er du god nok. Men for dem, der ikke er i nærheden af arbejdsmarkedet, er det svært, hvis deres navn signalerer en baggrund, der er anderledes end majoritetsbefolkningen,« mener han.

Det er et vilkår, som indvandrerne bliver nødt til at affinde sig med. Og den eneste måde, de kan håndtere det på, er ved at sørge for, at de via uddannelse og kompetencer kan gøre sig gældende i samfundet, mener Ahmet Demir.

»Arbejdsmarkedet skal til gengæld lade være med at hænge sig i navnet, men interessere sig for det råstof og den ressource, personen udgør. Når vi for eksempel har nogle kvinder, der er gode til at pleje ældre, er det noget fis at hænge sig i deres tørklæder og religion. Vi må have en vision om et samfund, hvor der er plads til alle farverne,« mener han…”

I denne link kan du læse, hvordan jeg er blevet citeret i ugebrevet A4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X